Seks køer dræbt af giftigt haveaffald

Sandsynligvis efter at have spist af en bunke haveaffald er seks sybergkvæg døde på Fyn

Kvierne arbejder i det offentliges tjeneste og afgræsser engene i Syberg land og efter endt tjeneste bliver solgt som kvalitetskød. Foto: Ritzau Scanpix Kim Rune
Kvierne arbejder i det offentliges tjeneste og afgræsser engene i Syberg land og efter endt tjeneste bliver solgt som kvalitetskød. Foto: Ritzau Scanpix Kim Rune

Tidligere på ugen døde seks store sybergkvæg. De døde sandsynligvis, da de havde spist haveaffald, hvor en af Danmarks mest giftige planter var i.

Ifølge Fyens.dk har gerningsmændene, der kastede affaldet ind i dyrenes indhegning i Munkebo, nu meldt sig selv.

- De var selvfølgelig frygtelig kede af det, der er sket, men de var ikke vidende om, at det var giftigt, fortæller kvægejer Lene Gommesen til Fyens.dk.

Hun mener ikke, at dem, der smed haveaffaldet ind til dyrene, gjorde det for at skade dem.

I alt spiste 11 af kvierne, som er en del af Munkebo Multipark, af haveaffaldet, hvorefter seks af dem døde.

Se også: 'Verdens mest ensomme' elefant er død

Meget giftig
Taks er en plante, der stort set er udryddet i Danmark, men dyrkes hyppigt i haver og parker, hvilket også forklarer, hvordan planten fandt vej til haveaffaldet.

Til TV2Fyn forklarer biolog ved Kerteminde Kommune Martin Søholm:

- Der kan både være giftige planter i haveaffaldet, som dyrene kan dø af at spise, men der kan også være invasive arter, som kan blive spredt i naturen og til andre haver.

Han anbefaler videre, at haveaffald skal afleveres på en genbrugsplads.

29 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere