Seksårig pige ville skrive julekort: Fandt uhyggelig besked

Supermarkedskæde har stoppet produktionen på en kinesisk fabrik, efter en lille pige fandt en besked i sit julekort

Hør den utrolige historie her. Video/redigering: Reuters/Kristian Hansen

Seksårige Florence Widdicombe fra Tooting i det sydlige London var i færd med at skrive julekort til sine venner fra skolen, da hun gjorde en uhyggelig opdagelse.

Ét af kortene var allerede blevet fyldt ud med en håndskrevet besked.

Det skriver BBC, The Guardian og South China Morning Post.

Kort forinden havde Florence Widdicombe og hendes forældre købt kortene - der alle havde billeder af katte med nissehuer på - i supermarkedskæden Tesco.

Nu mistænker både familien og supermarkedet, at den besked, den lille pige fandt i sit julekort, var et råb om hjælp fra fængselsarbejdere i Shanghai.

Florence Widdicombe følte sig med sine egne ord chokeret, da hun opdagede, at nogen allerede havde fyldt hendes katte-julekort ud. Foto: Ritzau Scanpix
Florence Widdicombe følte sig med sine egne ord chokeret, da hun opdagede, at nogen allerede havde fyldt hendes katte-julekort ud. Foto: Ritzau Scanpix
 

I beskeden stod der blandt andet med blokbogstaver, at fængselsarbejderne blev 'tvunget til at arbejde mod deres vilje'.

'Vær venlig at hjælpe os og underret menneskerettighedsorganisationen', lød det i kortet, hvor afsenderne præsenterede sig selv som 'fremmedarbejder i Shanghai Qingpu-fængslet i Kina'.

Ifølge BBC siger en talsperson for Tesco, at supermarkedskæden er 'chokeret', og at 'vi ville aldrig tillade fængselsarbejde i vores kæde'. Derfor har de nu midlertidigt stoppet samarbejdet med leverandøren, kinesiske Zheijiang Yunguang Printing, og vil helt boykotte dem, hvis det viser sig, at de benytter fængselsarbejdere i deres produktionen. Indtil videre har de også pillet kortene fra leverandøren af hylderne i forretningerne.

Seksårig er chokeret
Beskeden i kortet bad modtageren tage kontakt til Peter Humphrey - en britisk journalist, der selv har siddet fængslet i Shanghai Qingpu-fængslet.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
 

BBC har talt med seksårige Florence Widdicombe, som fortæller, at hun var nået til sit 'sjette eller ottende' julekort, da hun åbnede det næste, og så, at nogen allerede havde skrevet i det.

- Det fik mig til at føle mig chokeret, siger hun til mediet.

Hendes far, Ben Widdicombe, tilføjer, at han i første omgang troede, der var tale om en form for 'prank', da datteren viste ham beskeden.

Også Florences far, Ben Widdicombe, blev meget chokeret, da han så beskeden i kortet. Foto: Ritzau Scanpix
Også Florences far, Ben Widdicombe, blev meget chokeret, da han så beskeden i kortet. Foto: Ritzau Scanpix
 

- Men ved nærmere eftertanke gik det op for os, at det måske var noget ret alvorligt. Jeg var meget chokeret, men følte også et ansvar for at give det videre til Peter Humphrey, som afsenderen bad mig om.

- Der er et eller andet ved, at den besked når frem i julen ... Det gør det virkelig intenst og meget stærkt, siger Ben Widdicombe.

- Den kunne være endt alle vegne. Og vi har virkelig mange kort, som alle familier har, som ikke bliver brugt, og som vi lægger i en skuffe og glemmer alt om. Der et et utroligt element af skæbne i alt det her med, at kortet blev skrevet, nåede frem til os, og at vi åbnede det på den måde, som vi gjorde.

Ben Widdicombe skrev til journalisten Peter Humphrey på LinkedIn og fik svar tilbage om, at han nu havde kontaktet tidligere fanger i det kinesiske fængsel. Ifølge Peter Humphrey, der nu har skrevet historien for the Sunday Times, fik han ad den vej bekræftet, at fængselsarbejdere bliver tvunget til at arbejde.

1 af 3 
2 af 3 Florence Widdicombe følte sig med sine egne ord chokeret, da hun opdagede, at nogen allerede havde fyldt hendes katte-julekort ud. Foto: Ritzau Scanpix
3 af 3 
83 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere