Lars Larsens død har fyldt danske medier mandag morgen, hvor den triste nyhed nu også er nået til udlandet.
Her bliver den jyske, selverklærede købmand også beskrevet i flatterende vendinger for sit flid, gåpåmod og forretningsnæse.
Det amerikanske nyhedsbureau Bloomberg beskriver den 71-årige som Danmarks rigeste mand. Furniture News, der er et engelsk medie om møblement, melder også om nyheden og tilføjer, at Jysk vil fortsætte i Lars Larsens ånd.
Det lidt mere nære Expressen i Sverige har også bidt mærke i den sørgelige begivenhed, hvor de skriver:
'Historien om Jysk er også historien om en self made-man. som på under 40 år lykkedes med at bygge en stor koncern op, der tæller 2800 butikker 23.000 medarbejdere i 52 lande.'
Samtidig bliver hans generøsitet overfor sine medarbejdere påpeget.
'De ansatte fik bonusser og havde ofte fri efter personalefester,' skriver mediet.
Reaktionerne vælter ind: 'Vi har mistet en enestående købmand'
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.