Den perfekte selfie er altafgørende, når man skal dele minder fra sin uforglemmelige ferie.
Det kammede dog en smule over onsdag aften for en 19-årig hollandsk turist og en 44-årig italiensk-amerikaner. De kæmpede begge om det perfekte sted, hvor de kunne få en selfie foran Trevi-fontænen i Rom.
Det skriver det engelske medie The Guardian og det italienske medie la Republica.
Ikonisk turistattraktion udsat for hærværk
Særlig smuk om aftenen
Fontænen, der er særlig spektakulær om aftenen, hvor den lyses op, er et populært sted for selfie-jagtende turister. Således også for de to kvinder, der begyndte at mundhugges over, hvem der havde ret til en af de eftertragtede pladser foran springvandet.
Ordudvekslingen endte kort efter i en fysisk kamp, hvorefter deres respektive familiemedlemmer sluttede sig til.
Otte mennesker endte med at være involveret i kampen om den helt rigtige selfie-spot foran et forbløffet publikum.
Uendelig pengetank: Her skovler de tusindvis af kroner op dag efter dag
Politiet måtte tilkaldes
Det lykkedes to politifolk at dæmpe gemytterne, men freden varede kun et par minutter, før de var nødt til at tilkalde yderligere to kollegaer, så slåskampen kunne stoppes.
Kamphanerne kunne gå derfra med mindre knubs og en tiltale for vold.
Trevi-fontænen, der er designet af den italienske arkitekt Nicola Salvi og færdiggjort af Giuseppe Pannini i 1762, tiltrækker tusinder af besøgende hvert år.
Mest kendt er den for en scene i Federico Fellinis film La Dolce Vita, hvor den nu afdøde svenske skuespiller Anita Ekberg spankulerer rundt i fontænen.