Annonce:
Annonce:

Selskab dropper udledning af spildevand i Øresund efter kritik

Novafos arbejder på at omdirigere store mængder spildevand, så det kan ende i renseanlæg i stedet for Øresund

Det er Novafos, der sammen med Hofor, planlagde at udlede 290 millioner liter urenset spildevand i Øresund på fem dage. Det skulle ske for at undersøge en hovedspildevandsledningen i forbindelse med et byggeri i Nordhavn. (Arkivfoto). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Det er Novafos, der sammen med Hofor, planlagde at udlede 290 millioner liter urenset spildevand i Øresund på fem dage. Det skulle ske for at undersøge en hovedspildevandsledningen i forbindelse med et byggeri i Nordhavn. (Arkivfoto). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Samfund

Spildevandsselskabet Novafos vil ikke længere planlægge at udlede urenset spildevand i Øresund.

Det oplyser den administrerende direktør i Novafos, Carsten Nystrup, til TV2 Lorry.

- Nu har vi taget den beslutning, at det ikke kommer til at gentage sig, at der bliver planlagt udledninger af urenset spildevand i Øresund, siger han til TV2 Lorry.

Det betyder her og nu, at der er blevet sat en stor prop i afløbet for mere end 725 millioner liter urenset spildevand, som kunne være endt i Øresund.

Novafos arbejder i stedet på at omdirigere spildevandet fra Gladsaxe og Gentofte.

På den måde kan spildevandet blive ledt til et renseanlæg som normalt. Ellers var det endt i Øresund.

Det er Novafos, der sammen med Hofor, planlagde at udlede 290 millioner liter urenset spildevand i Øresund på fem dage.

Det skulle ske for at undersøge en spildevandsledning i forbindelse med et byggeri i Nordhavn.

Både biologer og politikere kritiserede planen. Kort tid efter blev udledningen i første omgang udskudt i 24 timer.

Siden blev udledningen flyttet til efteråret. Og kort tid senere blev den helt aflyst af Københavns overborgmester, Frank Jensen (S). Han lovede sammen med Hofor 'at finde en løsning'.

Det fortsat er uvist, hvordan sagen om de 290 millioner liter urenset spildevand bliver løst.

Hofor har tidligere oplyst, at man blandt andet er ved at undersøge, om man kan rense spildevandet lokalt, og hvordan man kan transportere spildevandet.

Novafos håndterer spildevand fra Allerød, Ballerup, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm og Rudersdal Kommuner.

Det er dermed en af de største forsynings- og spildevandsselskaber i hovedstadsområdet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: