Selvmordstruede Jette får førtidspension: Så vigtig kan sagen blive

Sagen om en psykisk syg kvinde, som kommunen ville presse i ressourceforløb, kan få principiel betydning, vurderer ekspert

Jette burde aldrig være sendt i ressourceforløb. Sådan lyder Ankestyrelsens afgørelse i sagen om en psykisk syg, selvmordstruet kvinde, som nu får sin førtidspension.

- Jeg var så tæt på at give op undervejs. Det her forløb var tæt på at koste mig livet, siger Jette til Avisen.dk.

Læs også: Vi støtter de svage: Socialt udsatte mødes af mere sympati

Ankestyrelsens afgørelse er vigtig og bør få principiel betydning, vurderer Kirsten Ketscher, juraprofessor på Københavns Universitet og ekspert i socialret.

Reddet af Ankestyrelsen
Avisen.dk har tidligere skrevet om Jette, som er alvorligt psykisk syg med bipolar lidelse og har flere selvmordsforsøg bag sig. Selvom flere arbejdsprøvninger viste, at den 57-årige kvinde ingen arbejdsevne har, og psykiatere advarede om, at yderligere pres kunne koste hende livet, insisterede Frederikssund Kommune på at sende Jette i ressourceforløb.

Læs også: Rie blev syg og fik et chok: Skræmmende mange er klemt i systemet

En beslutning, som Ankestyrelsen nu har ændret, efter at Jettes private rådgiver, Zanny Arina Lundgaard, klagede over den.

Jette er ikke i målgruppen for ressourceforløb, da det ud fra lægeerklæringer og arbejdsprøvninger er tydeligt, at hun ikke har en arbejdsevne, lyder begrundelsen fra Ankestyrelsen. Kommunen burde derfor ikke have sendt hende i ressourceforløb, men i stedet indledt en sag om førtidspension.

Læs også: Neergaard til syge Facebook-aktivister: "Jeg ked af at høre, at I har problemer med helbredet"

"Der er grænser for, hvor vidt en kommune må gå"
De seneste år har Avisen.dk beskrevet flere sager om meget syge borgere, som er blevet nægtet førtidspension og i stedet sendt ud iårelange forløb med flere arbejdsprøvninger, for eksempel med en sengPolitikere,kommunerlæger og patientorganisationer har diskuteret, hvor grænsen går.

Læs også: Ekspert revser ressourceforløb: Der er åbnet for at plage syge i årevis

Og her er Ankestyrelsens afgørelse i sagen om Jette vigtig, vurderer Kirsten Ketscher, som forventer, at styrelsen sender den ud som principafgørelse.

- Afgørelsen markerer, at der er grænser for, hvor vidt en kommune må gå, siger hun.

Neergaard: Sagen gør indtryk
Sagen om selvmordstruede Jette har også fanget folketingspolitikernes opmærksomhed.

Torsten Gejl, som sidder i Beskæftigelsesudvalget for Alternativet, bad beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) om at kommentere Avisen.dk's tidligere artikel om sagen. I denne uge kom Neergaards svar, der dog var givet, før ministeren var orienteret om Ankestyrelsens afgørelse.

Læs også: Arbejdsgivere: Kommunerne er for gavmilde med førtidspensioner

"Jeg er klar over, at helbredsmæssige problemer kan have meget stor betydning for
dagligdagen for den enkelte, og det gør selvfølgelig indtryk på mig, at en borger
med store helbredsmæssige problemer føler sig klemt i beskæftigelsesindsatsen,
som artiklen beskriver," skriver Neergaard blandt andet.

Han går derudover ikke ind i den konkrete sag, men opridser reglerne for ressourceforløb.

"Forløbet må selvfølgelig ikke forværre borgerens helbredstilstand. Opstår der en situation
undervejs i et ressourceforløb, hvor helbredet forværres, skal kommunen derfor justere indsatsen, så den tilpasses helbredet, fx ved at afbryde et igangværende tilbud," understreger han.

Læs også: Efter to år og ni indlæggelser: Christina blev mere syg af ressourceforløb

Det har på grund af vinterferien ikke været muligt at få en kommentar fra Jørn Neergaard Larsen til Ankestyrelsens afgørelse.

"Den sag kan ministeren umuligt forsvare"
Torsten Gejl fra Alternativet er glad for at høre, at Jette nu har fået førtidspension. Til gengæld giver han ikke meget for beskæftigelsesministerens svar.

- Vi ville have ham til at tage stilling til netop denne sag, for vi syntes, den var så klar, at det kunne ministeren da umuligt forsvare. Men vi kan ikke bruge hans svar til noget. Han kunne lige så godt bare have bedt os om at slå op i lovteksten, siger Torsten Gejl.

Læs også: "Kommuner skal ikke kunne mishandle folk": EL kræver lovændring

Selvom Jette fik medhold i Ankestyrelsen, er mange andre syge borgere i klemme, siger han. Som udgangspunkt er ressourceforløb en glimrende ordning, som mange er glade for, påpeger han. Der er dog også en gruppe borgere, som er så syge, at forløbet enten er ligegyldigt eller i værste fald ødelæggende, og som derfor i stedet bør få en førtidspension.

- Men den store elefant i rummet er jo, at det bedre kan betale sig for kommunerne at beholde borgerne i ressourceforløb. Og der er jeg i tvivl om det her stopper, hvis ikke vi fra Folketingets side går ind og gør noget lovmæssigt, siger han.

Læs også: Husker du Charlottes kamp mod sengepraktik? "På en måde er vores arbejde jo spildt"

Kan få principiel betydning
Ankestyrelsens afgørelse i Jettes sag kan få betydning i andre sager, hvor en kommune ikke har villet tage borgerens lægeerklæringer for gode varer, vurderer ekspert i socialret Kirsten Ketcher.

Hvis Ankestyrelsen ophøjer sagen til principsag, som ekspert i socialret Kirsten Ketscher opfordrer til, vil den desuden fungere som retningslinjer for kommunerne fremover.

Læs også: Nyt loft "pisker" arbejdsløse - men så få er jobparate

Ofte bliver en afgørelse først gjort principiel efter et par måneder. Det er derfor for tidligt at sige, om sagen om Jette bliver ophøjet til principsag, og Ankestyrelsen kan ikke udtale sig om det.

- Ankestyrelsen kommenterer ikke konkrete sager. Vi vurderer løbende, om vi skal behandle konkrete sager principielt og derfor udsende princip-afgørelser om et bestemt emne eller problemstilling for at fastlægge praksis. Princip-afgørelser er en bindende retskilde, der blandt andet går nærmere ind i spørgsmål eller problemstillinger, vi ikke tidligere har taget stilling til. Det kan også være afgørelser, hvor der kan være tvivl om retstilstanden, lyder svaret fra Vibeke Hauberg, som er koordinerende ankechef i Ankestyrelsen.

Læs også: Efter 37 dødsfald: Reform af førtidspension i hård modvind

Kommunen tager afgørelsen til efterretning
Avisen.dk ville gerne have interviewet Frederikssund Kommune om sagen. Kommunen vil dog kun besvare spørgsmålene på skrift.

- Frederikssund Kommune tager naturligvis Ankestyrelsens afgørelse til efterretning og har 3. februar 2016 bevilliget borgeren førtidspension med virkning fra 1. juli 2015. Borgeren er dermed ikke omfattet af målgruppen for ressourceforløb. I forvejen havde kommunen efter aftale med borgerens partsrepræsentant ikke sat aktiviteter i gang i ressourceforløbet, fordi borgeren følte sig presset ved udsigten til at skulle indgå i et ressourceforløb, og det var rimeligt at afvente Ankestyrelsens afgørelse. Kommunen håber, at afgørelsen vil medvirke til at stabilisere borgerens situation, skriver Frederikssund Kommune.

Jette foretrækker ikke at stå frem med sit fulde navn, men det er kendt af Avisen.dk.

Læs også: Hjerneskadet presset i ressourceforløb: Forældre frygter at det ender galt

54 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere