Send en sms - få et job i Netto

Den nuværende coronasituation får Netto til at komme med et godt tilbud: Send en sms og få tilbudt et job

Snart kan du blive Netto-ansat i en måned ved at sende en sms. Arkivfoto: René Schütze
Snart kan du blive Netto-ansat i en måned ved at sende en sms. Arkivfoto: René Schütze
Følg Samfund

Mangler du et job for en måned?

Så kan du inden længe sende en sms og få tilbudt en måneds ansættelse i Netto.

Det skriver Per Bank, der er administrerende direktør i Salling Group, på Twitter. 

Til Ekstra Bladet fortæller Henrik Vinther Olesen, som er kommunikationsdirektør i Salling Group, at ordningen træder i kraft i næste uge.

- Man sender en sms, og så får man et svar tilbage på, hvad der er af ledige jobmuligheder i det område, man er i, forklarer han.

Presset af corona
Det er den nuværende coronasituation, som gør, at kæden i højere grad mangler hænder, fordi deres medarbejdere enten er syge med corona eller nære kontakter til en smittet.

Samtidig skal ordningen hjælpe personer, som for en stund står uden job, fordi deres arbejdsplads måske er lukket på grund af restriktioner.

- Det er rettidig omhu at sikre, at der er nogle flere hænder. Vi kan se, at det pres og den situation, som corona skaber lige nu, vil gøre, at der kommer til at mangle hænder, siger Henrik Vinther Olesen. 

Men selvom ordningen som udgangspunkt er tiltænkt korte ansættelser, håber kommunikationsdirektøren dog, at nogle af de nye medarbejdere vil blive i butikken. 

Kommer med opfordring
Den pressede situation i supermarkederne betyder desuden, som det ligeledes fremgår at tweetet fra Per Bank, at det i øjeblikket kan være svært at få udfyldt alle vagter.

Derfor kommer Henrik Vinther Olesen med en opfordring:

- Nogle gange kan man måske ikke helt få den service, man er vant til, og man skal vente lige to minutter mere på en medarbejder, og derfor opfordrer vi alle til at være - som man også normalt er - søde ved hinanden, fordi de gør alt, hvad de kan, lyder det.      

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.