Sender iskoldt signal til Rusland

Det kan have lange udsigter, inden Rusland kan genoptages i G7 efter annekteringen af Krim-halvøen i 2014, mener den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock

Tysklands udenrigsminister sender ikke just et opløftende signal til Rusland. Foto: Michael Sohn/Pool/Ritzau Scanpix
Tysklands udenrigsminister sender ikke just et opløftende signal til Rusland. Foto: Michael Sohn/Pool/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

Naturligvis er det smerteligt, at Rusland med annekteringen af Krim har udelukket sig selv, mener den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock

Aktuelt er det svært at se, hvornår Rusland kan blive optaget igen. Det aktuelle optrapning gør i hvert fald ikke situationen nemmere, mener hun.

Vigtigt emne
Den anspændte situation ved den russisk-ukrainske grænse var også et vigtigt emne på det seneste møde mellem G7-landenes udenrigsministre i december.

Rusland måtte træde ud af G7 – der hidtil havde heddet G8 – efter landet besatte den ukrainske Krim-halvø i 2014.

- Det var rigtigt at tydeliggøre, at man på den baggrund ikke kunne vende tilbage til den økonomiske dagsorden efter Ruslands aggressive fremfærd i 2014, understreger Baerbock.

De syv lande i gruppen er foruden Tyskland også Storbritannien, Frankrig, USA, Italien, Japan og Canada.

Overtager formandspost
Tyskland overtager formandskabet efter Storbritannien 1. januar. Formandsperiodens højdepunkt bliver topmødet på Schloss Elmau i de bayerske alper fra 26. til 28. juni.

Baerbock betoner, at klimapolitik fremover bliver en væsentlig del af tysk udenrigspolitik og dermed et centralt tema ved topmødet.

- På dramatisk vis ser vi ikke blot, at den tilspidsede klimakrise medfører forfærdelige lidelser for det enkelte menneske. Klimaforandringerne forstærker også konflikterne i forskellige regioner i verden. Hver en tiendedel grad lavere global opvarmning er et bidrag til den nationale sikkerhed, tror Annalena Baerbock.

Ansvaret for international klimapolitik er nu placeret i Baerbocks udenrigsministerium. Tidligere lå opgaven hos det tyske miljøministerium.

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.