Sendte drone ind i vulkanudbrud

En drone har optaget sig selv blive opslugt af lavaen fra en vulkan i udbrud

Vulkanudbrud kan være fascinerende og skræmmende, og nu er det lykkedes fotograf Joey Helms at vise sådan et helt tæt på.

Han har sendt en drone på en ren selvmordsmission og direkte ind vulkanen Fagradalsfjall på Island. Det har kastet nogle vilde billeder af sig, hvor dronen til sidst bliver opslugt af det glohede og spruttende lava.

- Jeg vil lade det være op til seerens fortolkning, om det var med vilje eller ikke, siger Joey Helms ifølge mediet DroneDJ.

- Oplevelsen af at flyve så tæt på en vulkan i første-persons perspektiv omkring en vulkan er fuldstændig uvirkeligt at beskrive, siger fotografen.

Første gang i 6000 år
Fagradalsfjall-vulkanen, der ligger omkring 30 kilometer fra den islandske hovedstad Reykjavik, har ligget i dvale i omkring 6000 år, og den begyndte at gå i udbrud i starten af marts i år.

Vulkanen er en del af et større vulkansystem, der har været inaktivt i 900 år.

Op til udbruddet var området ramt af jordskælv og usædvanligt mange rystelser rystelser.

Du kan se Joey Helms flyve dronen ind i vulkanen i toppen af artiklen.