Sendte forkert regning til Dorte i to et halvt år: - Groft!

I 30 måneder har Dorte Bove Illum fået en regning fra Telenor, selv om hun ikke er kunde hos dem. Nu har hun fået nok

Dorte Bove Illum er træt af at få det samme brev måned efter måned. Det skulle dog være slut nu, lover Telenor. Foto: Tim Kildeborg Jensen
Dorte Bove Illum er træt af at få det samme brev måned efter måned. Det skulle dog være slut nu, lover Telenor. Foto: Tim Kildeborg Jensen

Enhver tur i postkassen kan blive ødelagt af en enkelt type breve. Regninger.

De små girokort fyldt med cifre kan få selv den varmeste sommerdag til at føles som en regnfuld november-dag. Men for 65-årige Dorte Bove Illum har det siden maj 2016 været ekstra træls at tage turen til postkassen.

I 30 måneder har hun fået en regning på 49 kroner fra Telenor. Også selv om hun slet ikke har været kunde hos teleselskabet i hele perioden.

Hele sagen begyndte i maj 2016, hvor Dorte Bove Illum besluttede sig at skifte sit mobilabonnement. Derfor gik hun ned i den lokale Telenor, hvor alt virkede til at være i orden.

Den 65-årige kvinde fik sågar at vide, at hun sagtens kunne beholde sit gamle nummer, og Telenor ville ordne det hele for hende.

Forstår ingenting
Der var bare et problem. Der skete ingenting, selv om hun blev lovet, at det hele ville køre efter tre dage. Efter 12 dage med en mobiltelefon valgte hun at annullere sin aftale, men så rullede problemerne for alvor.

Siden da har Dorte Bove Illum fået en regning fra Telenor på 49 kroner hver eneste måned.

- Da jeg annullerede mit abonnement sagde de, at alt var fint, men så begyndte regningerne at komme.

- Jeg forstår det dårligt nok, men de bliver ved med at sende et brev, hvor der står, at det koster 49 kroner at sende brevet. Dem vil de så have, at jeg skal betale. Det er meget uforståeligt, jeg har jo aldrig haft et produkt fra dem, siger hun til Ekstra Bladet.

Simon Skals i midten omgivet af Nicolai Lamborg og Stig Myker, der begge tidligere har solgt en virksomhed til TDC. Foto: Hiper/PR Tech Tele-millionærer forgyldt af TDC igen: Sådan gjorde de

Hvorfor betale en formue for en mobiltelefon, hvis du kan få dit behov dækket for under 2000 kroner? Foto: Jens Dresling Tech Mobil under 2000 kroner: Få mest for pengene

Hver måned i 30 måneder har Dorte Bove Illum ringet til Telenor for at fortælle dem om fejlen.

- De bliver ved med at sige, at de er meget kede af det, og nu skal de nok få det i orden. Jeg fortæller dem, at det siger de jo hver gang. Alligevel får jeg et brev den første i hver måned, hvor der står, at jeg skylder 49 kroner, fordi de har sendt mig et brev. Jeg vil altså ikke betale, fordi jeg skylder jo ikke noget, siger Dorte Bove Illum til Ekstra Bladet.

Så kom rykkeren
I to et halvt år forsøgte den 65-årige kvinde at få Telenor til at stoppe. Det lykkedes aldrig.

Men i december sidste år fik hun nok, da der pludselig også kom to rykkere, og så skulle hun pludselig betale 249 kroner.

- De har vel brug for kunder, og så tænker de måske, at jeg giver op og køber et abonnement hos dem. Jeg ved ikke, hvad de har gang i, og det frustrerer mig. Det føles indimellem som chikane, og jeg tænker, 'det var da lige godt satans. Er der brev fra Telenor igen'.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Tim Kildeborg Jensen
Foto: Tim Kildeborg Jensen
 

- Jeg ringer hver gang, og de lover mig hver gang, at det er i orden. Jeg synes, det er groft, siger Dorte Bove Illum til Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet har i kølvandet på de mange regninger talt med Telenor, der lægger sig fladt ned.

'Jeg skal starte med at beklage mange gange overfor Dorte. Det er en virkelig uheldig sag, hvor en teknisk fejl i vores system desværre gentagende gange udløser en regning. Vi har fået rettet fejlen, så Dorte ikke længere skal forstyrres med uberettigede regninger'.

'Jeg er rigtig ærgerlig over, at det har taget os så længe at få rettet op på fejlen. Det lever bestemt ikke op til den kundeservice, vi ønsker at være kendt for', skriver Telenors pressechef, Alice Klitholm Duch, i en mail til Ekstra Bladet.

Fakta om Telenor

Norske Telenor er Skandinaviens førende teleselskab med en omsætning på 131,4 milliarder norske kroner.

I 2000 valgte nordmændene også at indtage det danske marked, da de købte Sonofon for omkring 13 milliarder danske kroner, men først i 2005 skiftede Sonofon deres logo ud, og de begyndte også at bruge Telenor-brandet.

Senere overtog de også CBB Mobil, Tele 2 og Cybercity.

I foråret 2007 fik danskerne for alvor øjnene op for Telenor, der lavede en aftale med dagligvarekæden Føtex. Derfor flyttede telegiganten ind i 72 Føtex-varehuse landet over.

Ifølge tal fra Energistyrelsen var Telenor Danmarks næststørste teleselskab, når det gælder mobilabonnenter. Kun overgået af TDC.

 

To familier i Skov Hastrup nær Lejre på Sjælland betaler 289 kroner om måneden for bredbånd, men det er stort set umuligt at uploade. Her er det fra venstre mod højre: Christian Goosmann, Signe Thorsen og Mads Olsen samt tre af de fire børn. Foto: Rasmus Flindt Pedersen Politik Sorte huller i provinsen

Ole Gudichsen har brugt timer på at komme igennem til kundeservice hos YouSee, hvor han fik en venlig, men ubrugelig behandling. I dag beklager YouSee-sagen og lover at gøre det bedre. Foto: Anita Graversen Tech Ole i tele-kaos: Gid jeg aldrig var skiftet til YouSee

64 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere