Sendte kæmpe regning for ødelagt barnesko - her bryder hun grædende sammen

Designeren Sarah Louise Bryan sendte en regning på 2800 kroner efter hendes datter fik ødelagt en sko under leg med veninde. Siden er hun blevet svinet til på sociale medier

De hårde ord gjorde indtryk på designeren, der måtte knibe et par tårer. Foto: All Over Press
De hårde ord gjorde indtryk på designeren, der måtte knibe et par tårer. Foto: All Over Press

Den engelske designer Sarah Louise Bryan løb ind i en regulær shitstorm, da hun i sidste uge sendte en regning på 325 pund - godt 2800 danske kroner - efter hendes tre-årige datter kom hjem fra leg med en jævnaldrende veninde med en tusch-streg på sin ene sko. Regningen var stilet moderen til den veninde, som datteren Isabella havde leget med.

Se også: Tre-årig pige fik ødelagt sko under leg: Så sendte Sarah en kæmpe regning til venindens mor

Efterfølgende er den 28-årige designer blevet svinet til på sociale medier og den hårde tone fortsatte, da hun stillede op til debat for åben skærm med tv-værten og samfundsdebattøren Piers Morgan. Det skete i programmet 'Good Morning Britain' på ITV.

Sarah Louise Bryan og Piers Morgan i vild debat for åben skærm. Foto: All Over Press
Sarah Louise Bryan og Piers Morgan i vild debat for åben skærm. Foto: All Over Press
 

Her forklarede Sarah Louise Bryan, at hun havde givet datteren et par ekstra sko med til leg og at hun derfor følte sig i sin gode ret til at sende en mail med en regning på 2800 kroner til venindens mor, for de 'ødelagte' designer-sko.

Debatten eskalerede, da Piers Morgan kaldte hende 'den værste forælder der findes', hvilket fik Sarah Louise Bryan til at råbe, 'Hvad ville du selv have gjort?'.

'- Hvad ville jeg have gjort? Jeg ville aldrig have købt et par dyre designer sko til min datter til at starte med', lød det vredt fra Piers Morgan, der fortsatte:

'- Du sender din datter til en venindes hus iført sko til 325 pund (2800 kroner/red) og hun får en tusch-streg på dem. Den slags sker når tre årige piger leger. Jeg har selv en fem-årig datter og hun får også tusch-streger på sig, når hun tegner med sine veninder.

'- Og da hun kommer tilbage med tusch-stregen på skoen, så har du den frækhed at sende venindens mor en regning', tornede Piers Morgan til den 28-årige designer, der på dette tidspunkt havde tårer løbende ned af kinderne.

Under debatten kom det også frem, at Sarah Louise Bryans tre-årige datter har 60 par sko - mange af dem af eksklusive designer mærker.

Kampgejsten var dog tilbage senere på dagen, hvor Sarah Louise Bryan gav igen i et tweet. Designeren, der er kendt for at have skabt en kjole lavet af kønshår, skrev:

'Måske vil jeg lave en ny kreation af nosser, for Piers Morgan er åbenbart ikke i besiddelse af et par'. Senere tilføjede hun:

'Han vil få brug for dem, hvis han på et tidspunkt skal op imod en mand'.

115 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere