Sendte pædofil-sviner til grottehelt: Nu falder Teslas aktie

Tesla-rigmanden Elon Musk måtte mandag se bilfabrikantens aktie falde med 2,75 procent

Se testen af den omdiskuterede mini-ubåd her (Video: SpaceX)

Den amerikanske elbilproducent Teslas aktie faldt mandag med 2,75 procent, og det betød et tab af selskabets markedsværdi på knapt 2 milliarder dollar eller godt 12,7 milliarder kroner.

Det skete, dagen efter at Teslas grundlægger, Elon Musk, i et tweet kaldte en britisk dykker fra redningsaktionen i Thailand for pædofil. Et tweet, han senere slettede.

Over for nyhedsbureauet Reuters fortæller en række analytikere og investorer, at der er bekymring for, at Musks aktiviteter på de sociale medier fjerner fokus fra Teslas forretning.

Grotte-helt overvejer krig mod Musk

Tesla-rigmanden foreslog at bruge hans miniubåd i redningsaktionen af de 12 fodbolddrenge og deres træner, som var fanget i en oversvømmet grotte i Thailand.

Det fik lørdag den britisk dykker Vernon Unsworth, som bidrog til redningsaktionen, til at kalde Musks forslag for et pr-stunt.

- Han kan stikke sin ubåd derop, hvor det gør ondt, sagde Unsworth i et interview med CNN.

- Ubåden var omkring 1,7 meter lang og ville ikke kunne komme omkring hjørner eller andre forhindringer. Den ville ikke være kommet de første 50 meter ind i grotten. Det var bare et pr-stunt.

Tesla-stifter i bizart angreb på grotte-helt

Kritikken fik Musk til tasterne på Twitter, hvor han refererede til Unsworth uden at bruge hans navn, men kun skrev 'pædofyren'. 'Pædo' er kort for pædofil.

Unsworth har sagt, at han overvejer at lægge sag an mod Musk som følge af rigmandens kommentar.

Dykkeren var ikke begejstret for Musk's miniubåd. Foto: AP
Dykkeren var ikke begejstret for Musk's miniubåd. Foto: AP
 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri