Annonce:
Annonce:

Seniorforsker: Ret sandsynligt arktisk samarbejde rammes af krig

Vestlige lande kan boykotte Rusland i Arktisk Råd på trods af egne interesser og russisk formandskab

Annonce:
Følg Samfund

Et af de steder, hvor de vestlige lande kan vælge at ramme Rusland som reaktion på invasionen af Ukraine, er Arktis.

Og det kunne man godt forestille sig, vurderer Mikkel Runge Olesen, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) med fokus på blandt andet sikkerhedspolitik i Arktis.

- Det er ret sandsynligt, at samarbejdet i Arktis og i Arktisk Råd vil blive negativt påvirket af den nuværende krise.

- Men præcis hvor meget Arktis og samarbejdet bliver ramt, er svært at sige. Det afhænger formodentlig af, hvorledes vestlige hovedstæder måtte mene, at man bedst rammer Rusland.

Omtrent samme vurdering kommer fra lektor i international politik ved Forsvarsakademiet Jørgen Staun, der blandt andet forsker i Ruslands politik i Arktis.

Annonce:

- Hvis man fuldføre den afskæring af alle diplomatiske kanaler til Rusland og nægter at mødes med dem alle mulige steder som også i kulturlivet og sportsverdenen, så kunne man også forestille sig, at man fra Vestens side ikke vil mødes med Rusland i Arktisk Råd.

Diskussionen går ifølge Mikkel Runge Olesen flere år tilbage, da Rusland overtog den ukrainske Krim-halvø med magt.

- I 2014 ledte Vesten efter et sted at ramme Rusland, hvor det gjorde ondt, men ikke for ondt, og det blev blandt andet russisk olie- og gasudvinding i Arktis.

- Der var også nogle mødefora, der blev lukket, eller hvor Rusland blev frosset ude. Det havde en negativ effekt på samarbejdet i Arktis, om end samarbejdet dog fortsatte på mange områder.

I april 2014 meldte for eksempel Canada fra til et møde i Arktisk Råd i Moskva.

Mikkel Runge Olesen vurderer, at russerne nok af hensyn til økonomiske interesser ønsker at holde Arktis ude af ligningen.

- Men selv for russerne kan denne dynamik i en periode blive presset i baggrunden, hvis Moskva måtte føle behov for at signalere beslutsomhed overfor Vesten gennem for eksempel øget militær aktivitet i Arktis.

Annonce:

Jørgen Staun kalder det dumt at fryse russerne ude af Arktisk Råd.

- Vi har brug for at have steder at tale sammen, især de steder, hvor vi i et eller andet omfang har fælles interesser, siger han.

Ifølge Mikkel Runge Olesen er det 'et tveægget sværd'.

- Når man afbryder samarbejder, så får man sendt et signal og lagt pres på Rusland grundet Ukraine. Men man mister også kommunikationslinjer.

- Som stemningen ser ud nu, kunne jeg forestille mig, at man i Vesten går væsentligt mere op i det første end det sidste.

Det spiller desuden en rolle, at Rusland frem til 2023 har det roterende formandskab i Arktisk Råd.

- Det kan godt få en vis betydning, for en del møder afholdes i Rusland. Der kan man overveje, om diverse vestlige beslutningstagere måtte have lyst til at tage til i denne tid.

Annonce:

I Grønland skriver mediet Sermitsiaq.AG, at Hjalmar Dahl, grønlandsk præsident for den internationale inuitorganisation, ICC, frygter, at samarbejdet i rådet kollapser.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Støjbergs første politiske udspil er at ramme folk i den tredje verden
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: