Sensations-hund: Politiet laver Instagram-profil til Allan

Hunden Allan skal træne i et år, før han kan blive en rigtig politihund

Foto: Midt- og Vestjyllands Politi
Foto: Midt- og Vestjyllands Politi

Interesserer du dig for politiets arbejde, og er du en ihærdig Instagram-bruger?

Så kan du nu følge den otte uger gamle hundehvalp Allan, der er i gang med at uddanne sig til patruljehund.

På Instagram vil politiet nemlig poste billeder af Allan og hundeføreren Rasmus. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Allan kan dog først blive færdiguddannet, når han er et år gammel. Det næste års tid kan Instagram-brugerne derfor følge med, når han træner og skal igennem diverse tests.

Når han ikke arbejder hårdt for at blive en ægte politihund, er Allan en almindelig familie-hund hjemme ved Rasmus og hans familie.

 

7 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere