Selvom sæsoneffekten havde en indvirkning på et faldende smittetal i foråret 2020, er det ikke noget, som indsatsgruppen, der har leveret tal og beregninger til regeringen om genåbningen af landet, har taget med i deres nyeste beregninger.
Men det er med fuldt overlæg, lyder det fra en af indsatsgruppens medlemmer, Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet.
- Man ignorerer det ikke, men det er et spørgsmål, der er svært at kvantificere. Vi kan nemlig ikke være sikre på, at sæsoneffekten kan overføres direkte til den mere smitsomme variant, siger professoren til Ekstra Bladet med henvisning til, at den britiske mutation nu er dominerende i Danmark.
- Derudover er det jo også usikkert, hvornår sæsoneffekten sætter ind.
Artiklen fortsætter under grafikken ...
Politisk flertal vil genåbne den nye epidemi-lov til efteråret
Ubekendt
I indstillingerne fra eksperterne står der:
'Det er sandsynligt, at der i slutningen af prognoseperioden vil indtræde en sæsoneffekt som den, der blev observeret i foråret 2020.
Størrelsen og tidspunkt for en eventuel sæsoneffekt er imidlertid ukendt og indgår ikke i de aktuelle prognoser for smittetal, nyindlæggelser og antal indlagte.'
Artiklen fortsætter under grafikken ...
Britisk corona-variant spænder ben for skoleåbning
Hold øje med det
Inden gruppen afleverede deres indstillinger og beregninger søndag, diskuterede man dog, om sæsoneffekten skulle beregnes med.
- Nogle argumenterede for, at vi kunne sætte nogle procenter på for april og maj, men det blev simpelthen for kringlet. I stedet har vi udeladt det bevidst, men man skal stadig have det for øje.
Ifølge Randrup Thomsen kan sæsoneffekten nemlig have afgørende betydning for, hvordan vi klarer os de kommende måneder.
- Der er to ting, der kan 'redde os' - og de er begge variable.
- Det er vaccineudrulningerne og sæsoneffekten, lyder det.