Sexisme på Ekstra Bladet: Jeg har aldrig fortalt det til nogen

Flere kvinder står frem og fortæller om grænseoverskridende og sexistisk adfærd på Ekstra Bladet

Video/redigering: Jonas Olufson/Maya Tekeli, Marie Glerup

46 kvinder, der enten har været eller er ansat på Ekstra Bladet, står i et brev til chefredaktør Poul Madsen frem og beretter om en arbejdsplads med en upassende, mandsdomineret og ekstremt sexistisk kultur.

En af de kvinder, der i brevet beskriver grænseoverskridende opførsel fra mandlige kolleger, er tidligere journalistpraktikant Line Ritz. Hun begyndte som 24-årig på Ekstra Bladet i 2014 og var praktikant i halvandet år, hvorefter hun blev ansat som freelancer. I den periode modtog hun blandt andet 'mange lumre og sexfikserede beskeder og mails', ligesom hun var udsat for et fysisk overgreb.

- Jeg har mange oplevelser, jeg kunne hive frem. Men i brevet til ledelsen har jeg beskrevet tre konkrete episoder, fortæller Line Ritz, der i dag er ansat på TV2.

- Der var en medarbejder - en kollega - der systematisk sendte mig beskeder og mails med upassende og dybt sexistisk indhold.

Line Ritz. Foto: Privat
Line Ritz. Foto: Privat
 

I brevet, som 46 tidligere og nuværende kvindelige ansatte har underskrevet, står 15 kvinder frem med navn. Derudover er der en række vidnesbyrd fra kvinderne, der i anonymiseret form beskriver, hvad de har været udsat for. Det er alt lige fra verbale sjofelheder og upassende kommentarer til uønskede, fysiske overgreb. Fælles for historierne er, at de ikke kom videre i systemet. Nogle fortæller, at de har forsøgt at råbe op om problemerne, mens andre ikke har turdet sige noget.

- Jeg har kun delt de her ting med mine nærmeste, men ikke andre. Og sådan er der mange af de andre kvinder, der også har haft det. Derfor har vi ikke været vidende om omfanget af det her.

- Derfor har jeg også valgt at stå frem. Fordi jeg blev så chokeret over omfanget. Jeg tror, at nogen er nødt til at stå frem, før det batter noget, fortæller Line Ritz, der understreger, at hun ikke er ked af sin tid på Ekstra Bladet.

- Hverken under min ansættelse eller efterfølgende har jeg ligget søvnløs eller grædt over de ting, jeg har oplevet. Det er først nu, jeg begynder at tænke, at det slet ikke skal være sådan. For en ting er, at jeg ikke har været ked af det - hvad hvis andre har det? Så er det jo virkelig alvorligt, siger hun.

Her er brevet, de 46 kvinder har underskrevet

Kære Poul Madsen og Ekstra Bladets direktion

Ekstra Bladet har et problem. Og det er jeres ansvar.

Vi er alle tidligere og nuværende praktikanter, freelancere og medarbejdere på avisen det seneste årti, og vi har alle oplevet i større og mindre grad den sexistiske kultur, der hersker på arbejdspladsen.

Nogle overværede, når der blev kastet nedgørende jokes hen over bordene. Andre måtte tåle nedladende kommentarer om deres udseende eller lumre mails, mens nogle endda fysisk oplevede seksuelle krænkelser, der grænser til eller ligefrem var overgreb.

På Ekstra Bladet starter det for nogle allerede i det øjeblik, man har sin første, sårbare dag på avisen. For andre er det en mere langsom indgang i en mandsdomineret kultur, hvor det at tale om og til andre kvinder på en nedsættende og/eller seksuel måde er dagligdag. For andre igen kan der også være tale om enkeltstående hændelser eller oplevelsen af at blive forskelsbehandlet i forhold til sine mandlige medpraktikanter eller kollegaer.

Men dette brev skal ikke handle om de specifikke hændelser, om de enkelte overordnede mænd, eller for den sags skyld kvinder, som faciliterede, at det fandt sted. Det kan man i forvejen læse om i medierne i disse dage. Dette brev er en besked til jer, ledelsen, om at få gjort op med den mandsdominerede, patriarkalske og sexistiske kultur, hvor især kvindelige løstansatte og praktikanter er udsatte.

Under vores tid på avisen gik nogle til sine respektive praktikantvejledere, ledere, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsmænd. Men lige lidt hjalp det. Nogle blev direkte afvist, men fælles er, at ingen gjorde noget - eller vidste hvad der skulle gøres - ved disse oplevelser.

Det skal gøres klart over for lederne på diverse redaktioner, at de har ansvaret for tonen blandt deres medarbejdere, og at ingen skal føle sig utrygge. Der bør være nultolerance over for mobbere og seksuelle krænkere, og der bør skabes en lige og sikker vej, hvor praktikanter, løstansatte og medarbejdere hver især kan berette om deres oplevelser og vide, at de bliver taget seriøst - og at der skrides til handling. Det er slut med at holde hånden over krænkerne og den mandsdominerede kultur, og det er tid til at stille sig bag de mest udsatte.

Så Poul Madsen og EB's direktion, vi håber, I med dette brev forstår, hvorfor 'kun' to sager er endt på chefredaktørens bord. Og vi er her for at fortælle jer, at der findes langt flere.

Vi håber, at det på Ekstra Bladet fremover vil blive tryggere for alle - både mænd og kvinder - at gå på arbejde, og derfor bryder vi nu stilheden.

Hvis Poul Madsen og/eller andre medlemmer af direktionen vil høre mere om og lære af vores oplevelser, så vil vi under et møde gerne uddybe dem og komme med forslag til, hvordan Ekstra Bladet kan blive et sikkert sted for alle.

På vegne af

46 tidligere og nuværende praktikanter, freelancere og medarbejdere.

- Hvorfor nævner I ikke mændene ved navn i brevet?

- Fordi det ikke drejer som om enkeltpersoner. Det er ikke en eller to mænd, der har siddet inde på Ekstra Bladet og gjort livet surt for alle. Det er en kultur, der har været derinde, som vi allesammen i et eller andet omfang har bidraget til.

- Alle skal vænne sig til og indordne sig efter en ny kultur, hvis det skal ændres. Det nytter ikke noget at fyre en eller to - der skal andet og mere til.

- Har du selv et ansvar for, at kulturen fik lov at fortsætte?

- Jeg har tænkt over, hvad jeg selv har gjort. Jeg har da accepteret en lummer jargon, og jeg har adopteret Ekstra Bladets kultur. Jeg bliver ked af, at jeg har gjort det - men jeg bliver endnu mere ked af det, når jeg tænker på, at jeg har gået med det her i alle de år. Det er først nu, jeg har talt med nogen om det.

- Samtidig tænker jeg, at det ville have været meget voldsomt for mig, hvis jeg som 24-årig skulle have stillet mig op midt i newsroom og sagt 'skulle vi ikke lige tale ordentligt'.

- Hvad kunne du selv have gjort for at gøre opmærksom på problemerne?

- Jeg skulle måske være gået til nogle chefer, jeg havde følt mig tryg ved. Jeg ville nok have talt med sådan en som dig eller min praktikantvejleder eller tillidsmand. Jeg ville ønske, at jeg havde stolet på, at jeg kunne gøre det.

- Men man frygter selvfølgelig for sin fremtid som praktikant. Ret beset bruger man som journalistpraktikant halvandet år på at håbe, at man bliver ansat bagefter. Den chance havde jeg ikke lyst til at forpurre.

- Sagde du nogensinde fra over for mændene?

- Nej, det gjorde jeg ikke. Jeg har fundet en gammel korrespondance med kollegaen, der sendte mig lumre beskeder. Jeg kan se, at jeg igen og igen forsøger at lukke samtalen. Men jeg har ikke sagt fra.

Line og de andre kvinder, der har underskrevet brevet til Poul Madsen og Ekstra Bladets direktion, skal mødes med chefredaktøren inden for nærmeste fremtid for at finde ud af, hvordan det kunne ske - og hvordan det kan forhindres i fremtiden.

- Helt personligt tror jeg, jeg har brug for at kigge Poul i øjnene og sige 'det her skete, og det skal stoppe nu'. Han havde det overordnede ansvar for mig, og jeg ønsker for alt i verden, at dem, der er kommet efter mig, ikke skal opleve det samme.

Jeg var voksen og mellemleder - og det skete alligevel

 

Julie Kragh er tidligere mellemleder og journalist på Ekstra Bladet. Hun er medunderskriver på brevet til Ekstra Bladets ledelse om en sexistisk kultur på arbejdspladsen.

Hun er vred over den reaktion, som Poul Madsen og andre ledere på Ekstra Bladet har haft på brevet.

- Det gør mig så vred, når alle chefer nu siger 'det vidste vi ikke noget om'.

- For jeg har sagt fra. Vi er mange, der har sagt fra.

- Jeg gik til chefer. Jeg gik til tillidsmanden. Jeg gik til adskillige chefredaktører. Jeg var kortvarigt del af en arbejdsgruppe om bedre arbejdsforhold for kvinder. Det kom der aldrig noget ud af.

- Og prøv lige at høre her ... det er ikke kun de unge kvinder, der er udsat for det her. Jeg er blevet gramset på, jeg er blevet nedgjort og seksualiseret.

- Jeg var voksen. Jeg var mellemleder - og jeg det skete alligevel, siger Julie Kragh, der som 33-årig satte sine ben på Ekstra Bladets redaktion for første gang og oplevede en ekstremt indspist kultur.

- Da jeg blev ansat, havde jeg arbejdet på fem andre mediearbejdspladser inden. For mig var det jo helt indlysende, at der var noget galt. Men jeg kunne også se, at det var jeg en af de eneste, der syntes.

- For rigtig mange på Ekstra Bladet har kun været ansat der. De er oplært i den kultur, fra de var 22 år. Jeg kom udefra og så det. Som voksen med flere års erfaring. Men jeg kan sagtens forstå, at andre ikke kan se det, hvis de ikke har oplevet andet.

Poul Madsen: Det er et svigt på alle niveauer

Det er en ydmyg chefredaktør, der har læst de 46 kvinders vidnesbyrd og beskrivelser af en voldsomt sexistisk kultur på Ekstra Bladet.

- Jeg fik et chok, da jeg fik det brev.

- Men jeg tror på, at vi kan få ryddet op en gang for alle - der er i hvert fald en mulighed for at gøre det nu, siger Poul Madsen, der allerede har mødtes med nogle af de kvinder, som underskrev brevet stilet primært til ham, mens han skal mødes med andre de kommende dage.

 

- Line Ritz siger, at hun ikke stolede nok på ledelsen til at være åben om sine oplevelser. Hvad tænker du om det?

- Det er jeg ked af at høre, men det overrasker mig jo ikke, efter jeg i de seneste døgn har haft mulighed for at sætte mig lidt ind i det.

- Det er et svigt på alle niveauer lige fra praktikantvejledere, over mellemledere, til i sidste ende at være mit ansvar som chefredaktør, mener Poul Madsen.

- Jeg kan bare sige: jeg har ikke set det. Det kan være, at jeg har været døv og blind, men det er i hvert fald et omfang, der gør, at selv en døv og blind kan både se og høre, at vi må gøre noget ved det.

- Så blind og døv, at du ikke har hørt kvinderne? Julie Kragh siger, at hun har været hele laget igennem og råbt op. Er hun ikke blevet hørt?

- Der er nogle ting, der er kompliceret omkring Julie, som jeg ikke kan komme nærmere ind på. Men hvis Julie var kommet til mig og havde fortalt, at hun var blevet gramset på, som hun siger, så havde jeg selvfølgelig reageret.

Fremadrettet skal der på Ekstra Bladet opbygges en kultur, hvor folk tør sige, hvis de oplever noget - og hvis de siger det, skal de opleve, at der sker noget. At det har konsekvenser.

- Praktikantvejledere og mellemledere har været i tvivl om, hvad de skal reagere på og hvordan. Det er vi nødt til at have hjælp til. Der er nogle af de her sager, der er så åbenlyse, at dem skulle der være reageret på. Det kan jeg kun beklage og undskylde, lyder det fra Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen.

LIVE

206 kommentarer
Vis kommentarer