Annonce:
Annonce:

Sexolog Sten Hegeler er død - 98 år

Sten Hegeler blev landskendt i 1960'erne, da han som ung begyndte at tale åbent om seksualitet

Sten Hegeler havde i 60'erne og 70'erne en populær sexbrevkasse i Ekstra Bladet. Arkivfoto: Jan Unger
Sten Hegeler havde i 60'erne og 70'erne en populær sexbrevkasse i Ekstra Bladet. Arkivfoto: Jan Unger
Annonce:
Følg Samfund

Den landskendte psykolog, sexolog og forfatter Sten Hegeler er død søndag, oplyser familien til Ritzaus Bureau.

Sten Hegeler, der blev 98 år, døde, mens han var indlagt på hospitalet.

I 1960'erne begyndte han at tale åbent om seksualitet i sit virke som sexolog, og det gjorde ham til et kendt ansigt landet over.

Han var kun 25 år gammel, da han udgav sin første bog 'Hvordan, mor?', der var seksualoplysning for børnehavebørn.

Siden udgav Sten Hegeler flere bøger og ytrede mange meninger.

Han kunne aldrig blive færdig med sin opgave om at lære danskerne at blive mere seksuelt frigjorte, fortalte han som 96-årig til Dansk Psykolog Forening.

– Nej, den lykkes aldrig. Det går frygteligt langsomt. Du kan stadig blive læge og psykolog uden at høre et ord om sexologi, sagde han.

Annonce:

I løbet af 60'erne og 70'erne havde han i Ekstra Bladet en populær brevkasse med sin hustru, Inge Hegeler, under navnet 'Spørg Inge & Sten'. Den modtog op mod 1000 breve om ugen.

I 1961 udgav parret bogen 'Kærlighedens ABZ', der blev meget populær.

Inge Hegeler døde i 1996.

Sten Hegeler havde selv som 98-årig stadig sin psykologpraksis på 71. år, skrev Faglige Seniorer i forbindelse med hans 98 års fødselsdag.

I 1973-1977 var han desuden redaktør for Forbrugerrådets blad Tænk.

Han forsøgte i det meste af sit voksne liv at opdrage sine landsmænd til mere frisind og færre fordomme.

Også på sine ældre dage tog han fat i emner og projekter, der virkede opsigtsvækkende.

I 2013 var han med i Thomas Blachmans meget omtalte tv-program på DR2, hvor de så på nøgne kvinder og kommenterede dem.

Hans far var lampearkitekten og designer Poul Henningsen. Det fandt Sten Hegeler først ud af som 29-årig.

Da han som 96-årig af Dansk Psykolog Forening blev spurgt om, hvad han tænkte om døden, svarede han:

- Jeg kan ikke lide det. Jeg sagde i mange år, at jeg regner med at blive 115. Først meget senere gik det op for mig, at det er fordi, jeg gerne vil udskyde det længst muligt.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Stadig en stank af magtmisbrug i minksagen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: