Sexskandaler presser Gustaf: Kvinderne vil af med kongen

Den svenske konge, Carl XVI Gustaf, fylder mandag 72 år, men opbakningen til ham er ikke helt som han kunne have ønsket, viser ny undersøgelse

Befolkningens tillid til det svenske kongehus daler, og færre mener, at Carl Gustaf skal forblive på tronen, viser en undersøgelse fra den svenske avis Aftonbladet.

De har sammen med det svenske analyseinstitut Inizio undersøgt svenskernes holdning til kongehuset, og om de mener, kongen skal abdicere til fordel for sin ældste datter, Victoria, der er kronprinsesse.

Blot 43 procent af svenskerne har stor eller meget stor tillid til deres konge, mens 36 procent af befolkningen mener, han burde abdicere.

Skandaler hænger ved
Selvom det er under halvdelen af befolkningen, der støtter op om landets kongehus, så overrasker det ikke historiker og kongehusekspert, Lars Hovbakke Sørensen.

- Det passer meget godt med, at Carl Gustaf er blevet beskyldt for en masse ting, som er i retning af noget sexistisk. Det er nogle interessante tal, som bekræfter udviklingstendenserne i samfundet.

Se også: Så sød er hun: Det svenske kongehus deler første billede af nyfødt prinsesse

Ifølge Aftonbladet er tilliden til kongehuset dalet siden maj sidste år, hvor den forrige undersøgelse blev foretaget, men det er ikke alle, der ønsker kongehuset hen, hvor peberet gror.

Artiklen fortsætter under billedet

Den svenske konge, Carl Gustaf, har ikke samme tillid fra befolkningen, som han tidligere har haft. Skandaler har sendt tilliden til kongehuset i frit fald. Foto: Jonas Ekstromer/AP
Den svenske konge, Carl Gustaf, har ikke samme tillid fra befolkningen, som han tidligere har haft. Skandaler har sendt tilliden til kongehuset i frit fald. Foto: Jonas Ekstromer/AP

De unge elsker kongen
53 procent af de unge mellem 16 og 30 år svarer, at de har stor eller meget stor tillid til kongehuset - en stigning på 14 procent i forhold til sidste år.

Det står ikke helt klart, hvorfor netop denne gruppe har fået større tillid til deres konge, men en af årsagerne kan ifølge undersøgelsen være kongens ageren i skandalesagen i Det Svenske Akademi, der har præget Sverige i foråret.

- Unge er mere åbne over for, at kongen kan gøre, hvad han vil, hvor de andre dele af befolkningen er mere traditionsbevidste og bevidste om, hvad plejer en konge at gøre, fortæller Lars Hovbakke Sørensen.

Uenighed blandt mænd og kvinder
Der er heller ikke helt enighed blandt mændene og kvinderne i det ellers så politisk korrekte Sverige, når det kommer til, hvorvidt Carl Gustaf skal overlade tronen til sin datter Victoria.

43 procent af kvinderne mener, kongen skal overlade tronen til sin efterfølger, mens kun 27 procent af mændene er enige i det udsagn

Se også: Svensk prins om familielivet: - Det er kaos!

I stedet mener 47 procent af mændene, han skal fortsætte som konge, hvilket kun 26 procent af kvinderne er enige.

- Det hænger sammen med noget af det, kongen har været beskyldt for. Der har været historier om utroskab, besøg på stripklubber og tæt kontakt til mafiaen.

- Det er ting som kvinder reagerer stærkere på end mænd, så derfor har mange kvinder fået en skeptisk holdning til kongen i løbet af de seneste år.

Artiklen fortsætter under billedet

Den svenske kronprinsesse, Victoria, er den, der kan vende tilliden til det svenske kongehus, mener historiker og kongehusekspert. Foto: Matthias Schrader/AP
Den svenske kronprinsesse, Victoria, er den, der kan vende tilliden til det svenske kongehus, mener historiker og kongehusekspert. Foto: Matthias Schrader/AP
 

Kronprinsessen kan ændre tilliden
Om og hvornår Carl Gustaf overlader tronen til Kronprinsesse Victoria før tid vides ikke, men Lars Hovbakke Sørensen vurderer, at der kommer til at ske en ændring i tilliden til kongehuset, når Sverige får en dronning.

- Hun er meget mere populær og har ikke nogen personsager, som klæber sig til hende. Hun er en person, som næsten alle synes er sympatisk.

Tilliden til den svenske kong Carl Gustaf har været dalende siden 2010, hvor 64 procent af svenskerne ønskede, at kongen skulle forblive på tronen.

48 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere