SF: Straf skattesnydere hårdt

Skattesnydere skal ifølge SF straffes dobbelt så hårdt som nu. Nye regler skal gælde fra 2017, siger ordfører

Straffen for at snyde i skat skal være langt hårdere end nu, og muligheden for at fængsle skatteunddragere skal øges.

Det mener SF, som dog først ønsker strengere straffe fra 1. januar 2017.

Det vil ifølge SF's skatteordfører, Lisbeth Bech Poulsen, give skattesvindlere et incitament til at melde sig under de nuværende straffebestemmelser og virke som et tidsbestemt frit lejde, men uden at man skal give straffrihed til skattesnydere.

- Der er al mulig grund til at tro, at strengere straffe virker mod økonomisk kriminalitet. Skatteunddragelse sker jo med hjælp af højt betalte rådgivere, der uden tvivl også orienterer om risikoen for at blive opdaget og straffet, skriver hun i en mail.

Konkret foreslår SF, at straffen for den form for skattesnyd, der er kommet for dagen i forbindelse med den såkaldte Panama-sag, bliver fordoblet.

78 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere