Sharia-sheik i problemer: Kan ikke levere børnevaccine til tiden

AJ Vaccines, der skal levere til det danske børnevaccinationsprogram, har udskudt levering i en måned

Sheik Abdulaziz Hamad Aljomaih har opkøbt den danske vaccine-produktion for 15 millioner kroner. Nu forsinkes leveringen af en vaccine til det danske børnevaccinationsprogram. Privatfoto
Sheik Abdulaziz Hamad Aljomaih har opkøbt den danske vaccine-produktion for 15 millioner kroner. Nu forsinkes leveringen af en vaccine til det danske børnevaccinationsprogram. Privatfoto

Det saudiarabisk-ejede vaccinefirma AJ Vaccines er løbet ind i produktionsproblemer og kan ikke levere en specifik vaccine, der indgår i det danske børnevaccinationsprogram.

Vaccinerne skulle have været leveret den 30. maj, men virksomheden forventer at blive forsinket i en måneds tid, sådan at levering først falder i slutningen af juni.

Det viser et notat, der er sendt til Sundheds- og Ældreudvalget.

Den pågældende vaccine er en såkaldt boostervaccine, der gives til fem år gamle børn.

Ikke nok på lager
Under normale omstændigheder ville Statens Serum Institut, der håndterer det danske børnevaccinationsprogram, have tilstrækkelig vaccine på lager til at kunne dække leveringsforsinkelsen.

Det er dog ikke tilfældet med boostervaccinen.

'Statens Serum Institut vurderer på denne baggrund, at boostervaccinen ikke kan undgå at komme i restordre i en periode på 2-3 uger (med start ca. 2. uge i juni),' står der blandt andet i notatet til Sundheds- og Ældreudvalget.

For at minimere problemerne har Statens Serum Institut valgt at indføre en midlertidig begrænsning, så praktiserende læger kun kan bestille fem vaccinedoser ad gangen i stedet for de normale 10.

Se også: Sharia-sheik køber statens vaccinefabrik

Solgte fabrik fra
Ind til januar i år stod Statens Serum Institut selv for produktionen af flere vacciner, herunder også boostervaccinen til børnevaccinationsprogrammet.

I 2014 valgte den daværende SR-regering at skaffe sig af med vaccine-produktionen og sætte den til salg.

Køberen var det saudiarabiske konglomerat Aljomaih Group med sheik Abdulaziz Hamad Aljomaih i spidsen. Han driver en del af sine forretninger efter sharia-reglerne.

Sheik Muhammed Taqi Usmani spiller en fremtrædende rolle i Aljomaih-dynastiet, som nu står produktionen på Statens Serum Instituts tidligere vaccine-fabrik. Han er langt fra imponeret af danskerne, som han tidligere har opfordret til boykot mod. Foto: Polfoto Vagthund Islamisk dynasti bag dansk børne-vaccine: Så rabiat er sheikens sharia-præst

Tidligere producerede Statens Serum Institut i København en række vacciner. I dag er fabrikken overtaget af saudiarabiske Aljomaih Group, der driver den gennem datterselskabet AJ Vaccines. Foto: Linda Johansen
Tidligere producerede Statens Serum Institut i København en række vacciner. I dag er fabrikken overtaget af saudiarabiske Aljomaih Group, der driver den gennem datterselskabet AJ Vaccines. Foto: Linda Johansen

Bekymret for forsyningssikkerhed
Aljomaih Group ejer og driver i dag vaccine-fabrikken gennem det nyoprettede danske selskab AJ Vaccines, som ved overtagelsen af fabrikken i januar fik eneret på levering af vacciner til børnevaccinationsprogrammet i 30 måneder.

Enhedslisten sundhedsordfører Stine Brix mener, at forsinkelsen er bekymrende.

- Det her er jo et eksempel på, at forsyningssikkerheden i forbindelse med vacciner ikke er optimal, efter at den statslige vaccine-produktion er blevet solgt fra, siger hun.

- Lige nu er der et internationalt problem med mangel på vacciner, og når det private firma, som vi nu er afhængige af, så ikke kan leve op til aftalen, så har vi ikke nogen redskaber til at kunne gå andre veje.

Se også: Eksperter efter vaccinesalg til saudier: Frygter for sikkerheden

Ærgerlig forsinkelse
Også Liselott Blixt (DF), der er formand for Sundheds- og Ældreudvalget, kalder forsinkelsen ægerlig.

- Det er selvfølgelig ærgerligt, og jeg glæder mig til at vi er ude af aftalen, så vi kan købe et sted, hvor der ikke er problemer med leveringen, siger hun til Ekstra Bladet og tilføjer:

- Da vi selv stod for produktionen, havde vi nogle meget store forsinkelser i produktionen, som gjorde, at vi måtte indkøbe ikke-godkendte vacciner, og så er det her trods alt bedre.

Rigsrevisionen ind i sagen
I sidste uge valgte Rigsrevisionen at gå ind i sagen og vil nu lave en undersøgelse af salget.

Vaccine-fabrikken blev solgt for 15 millioner kroner, selvom en arbejdsgruppe nedsat af SR-regeringen havde vurderet, at den kunne indbringe op mod 285 millioner kroner.

Se også: Rigsrevisionen undersøger vaccine-salg til sharia-sheik

Ekstra Bladet har i sin dækning af salget desuden afsløret, at fortrolige dokumenter fra de amerikanske myndigheder viser, at Aljomaih Group via medejerskabet af banken Arcapita har givet donationer til Det Muslimske Broderskab, som i flere lande er på terrorlisten, samt at selskabet AJ Vaccines ultimativt er ejet af selskabet AJ Pharma Limited, der er registreret i det velkendte skattely Cayman Islands.

Selv om Statens Serum Institut ikke længere selv producerer vacciner, er det fortsat instituttets opgave at vedligeholde børnevaccinationsprogrammet - herunder at indkøbe og fordele vacciner.

Hverken AJ Vaccines eller Statens Serum Institut er vendt tilbage på Ekstra Bladets henvendelse om leveringsforsinkelsen.

76 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere