Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Sharia-sheik køber statens vaccinefabrik

De nye ejere af Danmarks vaccineproduktion har tråde til sharia og rabiate muslimske organisationer

Familien Aljomaih med med sheik Abdulaziz Hamad Aljomaih i spidsen har købt vaccineproduktionen på Statens Seruminstitut.
Familien Aljomaih med med sheik Abdulaziz Hamad Aljomaih i spidsen har købt vaccineproduktionen på Statens Seruminstitut.

Ved du noget om salget af vaccineproduktionen på Statens Serum Institut? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

’Regeringen tager afstand fra enhver organisation, der repræsenterer antidemokratiske og radikaliserede miljøer (...) I den forbindelse anser jeg Det Muslimske Broderskab for at være en dybt problematisk organisation, som jeg tager skarpt afstand fra.

Den danske regering og integrationsminister Inger Støjberg (V) tog sidste sommer skarp afstand til organisationen Det Muslimske Broderskab, som både de amerikanske og engelske myndigheder har linket til terror og terrorfinansiering.

Ekstra Bladet kan nu afsløre, at regeringen og et flertal i Finansudvalget har solgt Statens Serum Instituts vaccinefabrik for 15 millioner kroner til et saudiarabisk familiedynasti, Aljomaih, der har givet donationer til Det Muslimske Broderskab, er fortalere for sharia og har ansatte, der tidligere har opfordret til boykot af Danmark.

Under navnet AJ Vaccines skal Saudi Arabiske Aljomaih fremover producere vaccine på Serum Instituttets grund på Amager i København efter at have købt produktionen af den danske stat for 15 mio. kroner. Staten har samtidig forpligtet sig at købe vaccine til det danske børnevaccinationsprogram i de næste 30 måneder.
Under navnet AJ Vaccines skal Saudi Arabiske Aljomaih fremover producere vaccine på Serum Instituttets grund på Amager i København efter at have købt produktionen af den danske stat for 15 mio. kroner. Staten har samtidig forpligtet sig at købe vaccine til det danske børnevaccinationsprogram i de næste 30 måneder.

Familien med sheik Abdulaziz Hamad Aljomaih i spidsen tilhører den absolutte magtelite i det saudiske regime og har skabt en milliardformue ved investeringer i alt fra energiselskaber til biler. Fremover skal Aljomaih-gruppen altså nu også producere vacciner på Statens Serum Instituts grund i København, herunder til det danske børnevaccinationsprogram.

Sharia-bank
I familien Aljomaihs store portefølje af virksomheder findes også et medejerskab af sharia-investeringsbanken Arcapita, hvor man er den største aktionær. Ifølge bankens regnskaber og hjemmeside har familien været den bærende kraft i banken, siden den blev grundlagt i 1997, og Aljomaih-familien har siden opstarten haft bestyrelsesformandsposten. I dag er det sheik Abdulaziz Hamad Aljomaih, der også stod for handlen med den danske stat, som sidder med det overordnede ansvar som formand for bestyrelsen.

Alle bankens aktiviteter overvåges nøje af et udvalg af islamiske præster. De er ansvarlige for, at alle investeringer overholder det ultrakonservative islamiske lovsystem sharia, som forbyder eksempelvis alkohol, svinekød og tobak – og straffer utroskab og homoseksualitet med piskeslag eller henrettelse.

Her ses Arcapitas hovedkvarter i Bahrain
Her ses Arcapitas hovedkvarter i Bahrain
 

I spidsen for bankens sharia-udvalg er den magtfulde muslimske præst Muhammed Taqi Usamani. Han har en fortid som sharia-dommer i Pakistan, og han har tidligere opfordret til boykot af Danmark under genoptrykningen af Muhammed-tegningerne. Usmani har desuden links til to organisationer i USA, der er tilknyttede Det Muslimske Broderskab.

Sheik Muhammed Taqi Usmani spiller en fremtrædende rolle i Aljomaih-dynastiet, som nu står produktionen på Statens Serum Instituts tidligere vaccine-fabrik. Han er langt fra imponeret af danskerne, som han tidligere har opfordret til boykot mod. Foto: Polfoto Vagthund Islamisk dynasti bag dansk børne-vaccine: Så rabiat er sheikens sharia-præst

Sharia-reglerne befaler også, at banker som familien Aljomaihs skal donere store beløb til velgørende organisationer. Men valget af organisationer har i den grad sat familien i et dårlig lys, afslører fortrolige dokumenter, Wikileaks har lækket.

I et dokument fra den tidligere amerikanske ambassadør i Bahrain William T. Monroe til sine overordnede i Washington, D.C., oplyser ambassadøren om Arcapitas aktiviteter i forbindelse med, at banken i 2005 ville investere i et amerikansk teleselskab:

'Vi er opmærksomme på bekymringer over, at Arcapitas rådgivere og ansatte har forbindelser til tvivlsomme organisationer.’

Udklip fra det fortrolige dokumentet om Arcapita og familien Aljomaih. Det blev lækket i forbindelse med, at  Wikileaks i  2010 og 2011 lækkede i alt 251.287 dokumenter, der har været sendt fra amerikanske ambassader og konsulater verden over til udenrigsministeriet i Washington, D.C. i perioden fra 1966 til 2010.
Udklip fra det fortrolige dokumentet om Arcapita og familien Aljomaih. Det blev lækket i forbindelse med, at Wikileaks i 2010 og 2011 lækkede i alt 251.287 dokumenter, der har været sendt fra amerikanske ambassader og konsulater verden over til udenrigsministeriet i Washington, D.C. i perioden fra 1966 til 2010.
 

Senere i dokumentet beskriver ambassadøren, at han har informationer om, at Arcapita donerer et større millionbeløb til velgørende organisationer hvert år, og at der er givet penge til Islamic Education Society, der promoverer den ultra-konservative salafist-ideologi, samt gruppen Al Islah, der hører under Det Muslimske Broderskab.

Den engelske regering udgav i december 2015 rapporten ’Muslim Brotherhood Review: Main Findings’, hvori det blandt andet konkluderes, at Broderskabet har et erklæret mål om, at sharia skal indføres på verdensplan:

’De er parat til at bruge vold – herunder, fra tid til anden, terrorisme – når gradvise ændringer er ineffektive.’

Det Muslimske Broderskab

 Er en sunni-muslimsk organisation, hvis mål er et kalifat styret efter sharia-regler.

- Organisationen er grundlagt i Egypten i 1928 af læreren Hassan al-Banna.

- I dag er der tale om en pan-arabisk bevægelse.

- Broderskabets officielle holdning er, at målet om et kalifat skal opnås uden brug af vold.

- Gruppen er dog blevet anklaget for at have en hemmelig undergrunds-afdeling og for at støtte terror-grupper økonomisk.

- I kølvandet på Det Arabiske Forår i 2011 dannede broderskabet partiet Frihed og Retfærdighed og stillede op til det egyptiske valg. I 2012 blev broderskabets kandidat, Mohammed Mursi, valgt til præsidentposten.

- Året efter blev regeringen væltet af den egyptiske hær, og Det Muslimske Broderskab blev erklæret for en terrororganisation.

- Også De Forenede Arabiske Emirater, Saudi-Arabien, Bahrain og Rusland har erklæret organisationen for en terrororganisation.

- USA’s nyvalgte præsident, Donald Trump, overvejer at sætte broderskabet på den amerikanske terrorliste.

Kilder: Religion.dk, Den Store Danske

Ekstra Bladet har forelagt Wikileaks data for sikkerhedsrådgiver Stiig Wæver, der tidligere har arbejdet syv år i PET blandt andet med afdækning af terrornetværk.

- Kilder, som vi kan trække på, bekræfter, at at Arcapitas Sharia board tidligere har givet donationer til to organisationer, der er tilknyttet Det Muslimske Broderskab, siger han.

Og det kan i følge Stiig Wæver være dybt problematisk

- Det siger jo næsten sig selv, at det er bekymrende, at den danske stat har solgt vaccineproduktionen til en virksomhed, som via deres bank har doneret til Det Muslimske Broderskab. Nu er det selvfølgelig uvist, hvorvidt de har gjort det af ideologiske årsager, eller om der ligger andet bag.

- Derfor må man også håbe, at staten har fået udført et grundigt baggrundstjek af det saudiske firma, så man er fuldt ud opdateret og har den nødvendige viden omkring de forhold, der er kommet frem.

***

 

 

Åndelig leder på lønningslisten

De nye ejere af statens vaccinefabrik har tidligere haft den åndelige leder af Det Muslimske Broderskab på lønningslisten. Investeringsbanken Arcapita, som familien Aljomaih er storaktionær i, og hvor man har haft bestyrelsesformandsposten siden 1997, havde således frem til 2002 broderskabets åndelige vejleder Youssef al-Qaradawi som formand for bankens sharia-udvalg.

Al-Qaradawi er blandt andet berygtet for holdninger som, at homoseksuelle skal straffes, at Hitlers holocaust var Allahs straf til jøderne, og at frafaldne fra islam skal henrettes.

Al-Qaradawi måtte stoppe, da de amerikanske medier begyndte at skrive om forbindelsen. Det bekræftes også i et fortroligt dokument fra 2005, som Wikileaks har lækket. Her forklarer den daværende juridiske chef i Arcapita, Henry Thomson, til den amerikanske ambassadør i Bahrain, William T. Monroe, at man fjernede Al-Qaradawi fra posten, da det blev en belastning for banken.

 

***

 

Minister:  - Jeg har ikke været vidende om det

- Arcapita har tidligere doneret penge til Det Muslimske Broderskab. Regeringen og Inger Støjberg var ude sidste år og tage skarp afstand fra broderskabet. Hvordan harmonerer det i dine øjne, at vi har taget afstand fra Broderskabet og så sælger til et firma, der har doneret til det?

- Havde der stået andre købere i kø, så havde vi haft andre muligheder. At vi er dybt kritiske over for, hvad der sker i Saudi-Arabien, ændrer jo ikke på, at både danske virksomheder og andre nogle gange har handelsrelationer til dem, siger sundhedsminister  Ellen Trane Nørby (V) til Ekstra Bladet.

- Så nej jeg billiger bestemt ikke mange af de ting, der foregår i Saudi Arabien og er helt enig i med min gode kollega Inger Støjberg, når det kommer til det Det Muslimske Broderskab.

- Ja, men burde vi så ikke have ladet være med at sælge til dem?

- Den her salgsproces begyndte flere år før, at jeg blev sundhedsminister, så det er begrænset, hvad jeg kan sige.

- Der var ikke en situation, hvor der stod en lang kø af købekraftige aktører. Det havde været rart, men det var ikke tilfældet.

- Blev der lavet et baggrundstjek af PET eller FE af Aljomaih-koncernen?

- Det, jeg er blevet oplyst om, er, at der selvsagt har været kontakt til alle relevante myndigheder i forbindelse med salget.

- Var du personligt klar over, at de havde doneret penge til Det Muslimske Broderskab?

- Ja, jeg har jo fået dine spændende spørgsmål. Men nu, hvor jeg har set jeres kortlægning af det, så understreger det egentlig bare for mig, at det havde været rart med en lang kø af potentielle købere.

- Så skal jeg forstå det sådan, at du ikke var klar over det?

- Jeg har ikke været vidende om det, men jeg ved fra ministeriet, at der som sagt har været kontakt til alle de relevante myndigheder.

Synes du, at det er i orden, at den danske stat har solgt Statens Seruminstituts vaccineproduktion til den saudi arabiske Aljomaih-famile?

Se resultat

Synes du, at det er i orden, at den danske stat har solgt Statens Seruminstituts vaccineproduktion til den saudi arabiske Aljomaih-famile?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Mikkel Cramon
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen