Sheiken i vildt vaccine-kapløb

118 producenter har nu meldt sig på banen i kapløbet om at udvikle en vaccine mod COVID-19

Sheik Abdulaziz Hamad Aljomaih kæmper mod 117 andre om at komme først med en vaccine mod corona. Privatfoto
Sheik Abdulaziz Hamad Aljomaih kæmper mod 117 andre om at komme først med en vaccine mod corona. Privatfoto

Køberen af statens vaccinefabrik, sheik Abdulaziz Hamad Aljomaih, har fået yderligere konkurrence i kampen om at komme først med en vaccine mod corona. 

Den 20. april meldte WHO ud, at fem kandidater var i gang med kliniske forsøg i fase 1 og 2 - mens 71 kandidater - herunder sheikens firma Aj Vaccines -  var i gang med præklinisk evaluering.

Det tal er siden steget med over 50 procent. I den seneste opdatering oplyser WHO, at otte kandidater nu er i gang med kliniske forsøg, hvor der testes på mennesker - mens AJ Vaccines og 109 andre er i den prækliniske udviklingsfase i laboratorierne.

Du kan se hele listen herunder:

Se også: De 118 kandidater.pdf

Det helt store spørgsmål alle stiller sig selv - og ikke mindst til forskerne er nu: Hvornår er vaccinen så klar?

Den amerikanske præsident Donald Trump var i sidste uge på banen med en meget optimistisk udmelding om, at den hurtigt vil komme: 

- Når jeg siger 'hurtigt', så forsøger vi på at få det inden udgangen af året, hvis vi kan. Måske før, sagde Trump ved en tale i fredags.

Se også: Løkkes råd til Mette: Byg nordisk vaccinefabrik

Så optimistisk er WHO og flere af verdens førende vaccine-forskere dog ikke. Her er budskabet, at den allertidligst vil komme om et et år til halvandet, hvilket vil sige i perioden fra maj 2021 til slutningen af næste år.

Den australske vaccineekspert, Dale Fischer, der er formand for WHO's Global Outbreak Alert and Response Network, vurderer, at med de nuværende kliniske forsøg - der er i gang - så vil det være realistisk, at der kommer en vaccine i slutningen af 2021.

- Vi har altid tænkt, at vi i omkring april og maj ville være i gang med fase 1 studier, hvilket med andre ord betyder, at en potentiel vaccine er blevet opfundet. Vi afprøver nu på enkeltpersoner for at se, om den er sikker, siger han til CNBC.  

Sheik Abdulaziz Hamad Aljomaih købte statens vaccineproduktion for 15 mio. kroner i 2016. I marts måned i år meldte hans firma AJ Vaccines ud, at man var gået i gang med at udvikle en vaccine mod COVID-19.

Abdulaziz Al Jomaih står bag selskabet AJ Vaccines, som i øjeblikket er igang med at udvikle en vaccine mod covid-19. Pr-foto Dansk politik - 17. apr. 2020 - kl. 12:51 Vi var advaret: Nu udvikler shariasheik coronavaccine

Herunder kan du se en række danske forskeres bud på, hvornår de tror en vaccine er klar:

Anders Fomsgaard, virusforsker og overlæge ved Statens Serum Institut

Foto: Tuala Hjarnø/SSI
Foto: Tuala Hjarnø/SSI
 

- Om 1-1½ år. Andre eksperter siger 2-3 år, men det tog ebolavaccinen kun 9 måneder (for flere år siden nu). Teknologien forbedres hele tiden. (Til DR, 30. april 2020)

Peter Lawætz Andersen, vaccineforsker og faglig direktør hos Statens Serum Institut.

Foto: Tuala Hjarnø/SSI
Foto: Tuala Hjarnø/SSI
 

- Jeg vil sige, at det vil tage mindst 2-3 år, før du, jeg og andre danskere kan få en sikker vaccination mod coronavirus, og det er endda et optimistisk skøn. Normalt regner man med, at en udvikling af en vaccine mod et nyt virus vil tage 8-10 år, fordi der er så mange faser, man skal igennem, og man tænker, at en vaccineudvikling på under 5 år vil være helt urealistisk. Så hvis vi kan nå at lave en coronavaccine til alle verdensborgere på 2-3 år, så vil det være en verdensrekord. (Til Politiken 26. april 2020)

Nikolai Brun, enhedschef for Medicinsk Evaluering & Biostatistik i Lægemiddelstyrelsen.

Foto: Lægemiddelstyrelsen
Foto: Lægemiddelstyrelsen
 

- Jeg kan på ingen måde forestille mig, at der kan være et firma klar til at sende en vaccine ud til markedet i 2020. Det mest optimistiske bud vil være en gang i løbet af 2021. Men jeg ville være skuffet, hvis vi skulle hen i 2022. (Til Jyllands-Posten 20. april 2020)

Sådan virker vacciner

- En person, der er vaccineret, danner antistoffer, der beskytter mod sygdommen på samme måde, som hvis personen havde haft sygdommen. Vi siger, at personen er blevet immun. Kroppen kan nemlig huske det, hvis personen senere møder den virus eller bakterie, den er vaccineret mod. Her kan antistofferne forebygge sygdom/smitte. På denne måde kan vaccination forebygge sygdom hos den enkelte og generelt i samfundet.

- Vacciner kan være ”dræbte vacciner”, der indeholder dele fra de dræbte virus eller bakterier. Vacciner kan også være ”svækkede vacciner”, der består af virus eller bakterier i en levende, men svækket form. Andre vacciner kan bestå af afgiftede giftstoffer (fx stivkrampe) eller af viruslignende partikler.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

212 kommentarer
Vis kommentarer