Shell: Vi skal have købt nogle låse

Benzinkæden Shell kommer til at købe nye låse, så alkoholen ikke bliver tilgængelig efter klokken 22

Mens Føtex og Netto nu vil lukke klokken 22, går benzinkæden Shell efter en anden strategi.

For Søren Møller Maretti, Retaildirektør, DCC Energi, der driver Shell i Danmark, kan godt huske lukkeloven, som for år tilbage forbød salg af blandt andet spiritus.

Derfor har han i første omgang undersøgt, om kæden stadig har de gamle skabe med låse på. Det er imidlertid ikke tilfældet:

- Det er 15 år siden, at vi sidste havde restriktioner for, hvornår vi måtte sælge alkohol. Vi har folk, som var der for 15 år siden, så vi skal bare have de gamle rutiner på plads, siger han:

- Så vi skal have købt nogle låse, så vi sikrer, at der bliver lukket ned.

Han fortæller, at den nye indgriben ikke får betydning for kæden.

- Det er generelt ikke noget, som vi sælger meget af efter klokken 22. VI har enkelte stationer, som ligger i nærheden af festområder, som nu også er lukket ned. Men ellers er det også meget begrænset, siger han.

Samtidig peger han på, at spiritus i forvejen står bag disken, så der skal primært låses af til øllene.

LIVE

49 kommentarer
Vis kommentarer