Shitstorm fortsætter: - Vi ved ikke, hvornår problemet er løst

YouSee oplever fortsat problemer med bland selv-kanalerne, og derfor kan mange kunder stadig ikke til- og fravælge kanalerne

Problemerne er endnu ikke løst hos YouSee. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Problemerne er endnu ikke løst hos YouSee. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den dårlige start på 2020 fortsætter hos YouSee.

Mange af de 250.000 bland selv-kunder kan nemlig stadigvæk ikke til- og fravælge bland selv-kanaler fra tv-udbyderens afdeling.

Ekstra Bladet har været i kontakt med YouSee, som håber på, at der snart kommer en løsning på problemerne.

- Der bliver stadig arbejdet på højtryk på problemerne, og vi har arbejdet på det natten over. Vi har stadig ingen tidshorisont for, hvornår problemet er løst, siger Niels Nørgaard, der er kommunikationsrådgiver hos YouSee, til Ekstra Bladet.

Rasende kunder
De tekniske problemer med bland selv-kanalerne har medført lidt af en shitstorm på YouSees Facebook-side.

Her er flere af kunderne rasende over tv-gigantens håndtering af problemerne.

'Kom nu op på mærkerne YouSee!!! I var hurtige til at fjerne programmer, få nu de nye kanaler klar. I har jo vidst det længe. Hvornår kan man forvente I kører igen?'

Sådan skriver Gert Jensen på YouSee's Facebook-side, og mange utilfredse kunder følger ham trop.

Nogen er endda sarkastiske og kalder det 'flot klaret,' at YouSee ikke har fået løst problemerne med bland selv-kanalerne. Andre klager over, at de har svært ved at få fat på YouSee.

Ekstra Bladet har alene torsdag talt op mod 30 opslag på YouSees Facebook-side fra kunder, som er alt andet end tilfredse.

Se også: Kaos fortsætter hos YouSee: - Undskyld!

Se også: Shitstorm hos Yousee: - Direkte til grin!

170 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere