Side 9-pigen fylder 40: Da Side 9 blev invaderet af Italien

Side 9-pigen er kendt for at være 'naboens kønne datter', men ingen regler uden undtagelser. Italienske Claudia tog alle med storm - og nu har vi fundet frem til hende igen

Claudia Romani hærgede - om end på en ganske nydelig måde - Danmark midt i nullerne, og i 2008 og vandt hun en overvældende sejr i kampen om at blive årets Side 9-pige.

Siden kom det frem, at den smukke italiener var ved at uddanne sig til fodbolddommer, men i dag lever hun af model og tv-arbejde.

12410992.jpg

I vores serie om Side 9-piges 40-års jubilæum var Claudia svært at komme uden om - så vi fik fat i hende i Miami, hvor hun bor og arbejder.

Side 9-pigen 40 år

- Som italiener anede jeg intet om Side 9, og hvor stor en tradition det var. Mine danske venner og fotograferne fortalte mig om det, og jeg elskede at få taget billederne. Jeg kan godt lide, at det hylder piger i alle størrelser og former, siger Claudia Romani.

Selv er hun ingen tynd, lille splejs, og måske er det de fyldige former, der gjorde hende populær. Hun optrådte aldrig topløs - og det er der en særlig grund til.

51708119.jpg

- Jeg har aldrig optrådt topløs. Jeg mener, det er pirrende at overlade noget til fantasien, siger hun.

- Du er opdraget katolsk, har det givet dig betænkeligheder ved at stille op som Side 9-pige?

- Min familie har aldrig været særlig religiøs. Jeg har aldrig optrådt topløs eller nøgen - og det har været mit valg. Det er fint at optræde sexet, så længe det har en vis klasse også, forklarer Claudia Romani.

Claudia 12 715 copy 2.jpg

Efterlad dig spor!
Måske er det også derfor, hun heller ikke har nogle betænkeligheder ved, at hendes Side 9-billeder - og andre pirrende billeder - ligger på nettet. Til evig tid.

- Faktisk er der en pointe i det for mig - hvad end du gør, så skal du efterlade spor, mener den italienske skønhed.

12424726.jpg

Claudia dukkede op i danske medier i 2004, og i de følgende år optrådte hun ofte her der og alle vegne. Og der blev i den grad lagt mærke til hende. Således fik hun kåret sine ben til de flotteste i Danmark, hun blev valgt til en af de 100 smukkeste kvinder i verden, hun blev 'Miss Hot Jug', Miss Internet 2005, men det hele toppede muligvis, da hun blev Årets Side 9-pige 2008.

http://dev010.eb-dev.lp.jppol.dk:82/migrator/ws/publication/ekstrabladet.dk/resource/binary/450002

Da Claudia Romani optrådte som Side 9-pige, fik hun en hel del opmærksomhed. Og den steg voldsomt efter en populær udtalelse.

- Ha ha, jeg kom til at sige, at jeg godt kunne lide danske mænd. Så fik jeg ellers mange tilbud! Man må sige, at du bliver populær, hvis du optræder i avisen, siger hun uden at uddybe, hvordan hun har det med danske mænd i dag.

Claudia Romani trak igen overskrifter, da det kom frem, at hun havde taget et dommercertifikat. Den dalende interesse for italiensk fodbold fik en pludselig opblomstring, men i dag er de gule og røde kort lagt på hylden igen.

http://dev010.eb-dev.lp.jppol.dk:82/migrator/ws/publication/ekstrabladet.dk/resource/binary/356347

- Ja, altså jeg fik min dommerlicens, men det var mest for at komme med et statement og ikke for at få en karriere ud af det, indrømmer Claudia.

Sådan holder hun sig i form
Hun kunne formentlig godt følge med i spillet, hvis hun havde valgt at bruge sin dommereksamen, for hun holder sig sund og i god form. Kvinden, der kommer fra landet med den usædvanlig gode mad, er overraskende streng ved sig selv, når det handler om mad. Og motion.

- Jeg spiser meget sundt, ja, jeg har været vegetar i 30 år. Så træner jeg mindst en time hver dag, og hvis jeg skal nogen steder hen, så går jeg. At holde sig sund og fit er et evighedsprojekt, fortæller Claudia fra Miami.

Selv om vi formentlig aldrig kommer til at se hende dømme Superligaen, så udelukker hun ikke et comeback til Side 9.

- Det ville jeg elske. Sig mig, er det et tilbud, spørger hun. Dette tilbud sender vi naturligvis straks videre til Side 9-redaktøren.

CR3_ERP_103-1.jpg

Fremtiden tegner til at handle om tv-karrieren. Lige nu arbejder Claudia på forskellige programmer, blandt andre har hun deltaget i den franske udgave af 'Big Brother'.

Børn?
En ting er dog ikke en del af planerne for kvinden, der er blevet kåret til en af verdens 100 smukkeste. Og det er børn.

- Altså jeg er ikke særlig moderlig anlagt for nu at være ærlig. Og min livsstil er hektisk og ikke særlig børnevenlig. Men på den anden side - man skal aldrig sige aldrig, slutter Claudia Romani.

* * *

Her under ses flere billeder fra hjemmebesøget hos Claudia Romani i 2009. Fotograf: Linda Johansen

12424729.jpg

 12424724.jpg

12424722.jpg

12424728.jpg