Side 9-pigen har vundet kønskampen

Ekstra Bladets chefredaktør Karen Bro går en gang om ugen medierne og medie-debatten efter i sømmene

Holly og Aviaja gav den gas på redaktionen for nylig. Foto: Janus Nielsen
Holly og Aviaja gav den gas på redaktionen for nylig. Foto: Janus Nielsen

Da vi for nylig kårede Årets Side 9-pige, skrev en bekendt til mig, at vi skulle tage at droppe det der forældede kvindesyn på Ekstra Bladet. Det er ikke rigtig i trit med tiden, mente han.

Jeg svarede, at han i stedet skulle droppe sin fordom om, at Holly og de andre Side 9-piger ikke er i stand til at tage stilling til, hvad de vil være med i. Det skal hverken han eller jeg bestemme.

Jeg ved, at min bekendte mener det godt. Jeg opfatter hans kommentar som en støtte til #metoo-bevægelsen og til kvinder generelt. Det er sympatisk nok, men han sætter ind det forkerte sted og er faktisk selv lidt ude af trit med tiden.

Fjerdebølge-feministerne med Ekaterina Krarup Andersen, Louise Kjølsen og Nikita Klæstrup i front har ellers ganske længe forsøgt at banke det ind i vores hoveder. Man kan godt både være en stærk, fri kvinde og samtidig have lyst til at vise sin krop frem uden ret meget tøj på. Det er et frit valg. Ikke et enten-eller.

Det er i virkeligheden det, der sker rundt om de afklædte kvinder, der er interessant.

Da vi forleden fejrede Side 9-pigerne på Ekstra Blades redaktion, gik de rundt iblandt os i bikini en stor del af dagen. De blev sminket på gangene og fotograferet på redaktionen.

Der blev smilet meget den dag, men der var ikke nogen, der råbte ’hold nu kæft, mand, en røv’ efter dem. Det er værd at bemærke.

Man skal nemlig ikke mange årtier tilbage i tiden, før man kunne have hørt sådan et tilråb i kantinen i et bladhus som vores. Det kunne forekomme på en almindelig hverdag, hvor en kvinde passerede et bord med mandlige kolleger.

#metoo- og #timesup-bølgen har fået mig til at tænke på, hvor meget jeg egentlig selv var med til at opretholde en omgangsform, som dybest set kunne være belastende for andre kvinder.

Jeg har siddet til et hav af redaktionsmøder i de 30 år, jeg har været i branchen, og jeg har med garanti været en del af en grovkornet sexistisk snak, som jeg ikke ville være med til i dag.

Hvorfor var det o.k. dengang? Svaret er flertydigt, for der skal – også i dag - være plads til frisprog og værksteds-humor, ellers dør al kreativitet. Men det var da også fedt at være en af drengene. At være en del af det redaktionelle broderskab med et fælles sprog.

I dag er det omvendt. Drengene er i stigende grad nødt til at være en af pigerne for at begå sig på arbejdspladserne. Der er sket et skred.

Hvis der bliver sagt noget bøvet om kvinder på et møde, behøver kvinder ikke længere i samme grad overveje, om de orker at protestere. De kan frit sætte den bøvede på plads, og han vil se sig forgæves om efter støtte. Eller kvinderne kan bare lade være at grine med. Den tavshed høres meget tydeligt i dag.

Hvis Poul Madsen forleden havde klasket en af Side 9 pigerne i røven eller på anden måde havde opført sig lummert, var han ikke blevet populær. Det kunne han heller ikke drømme om.

Men han forsvarer deres ret til at vise sig, som de vil. Side 9-piger er ikke ofre eller svage eller ’forældede’. Tværtimod.

Årets Side 9-pige, Holly, siger det også selv meget klart:

’Det betyder ikke noget som helst, hvad andre mener om det. Det er mit valg, det er en del af mig, jeg synes, det er pissesjovt.’

38 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere