Sidste år ringede britisk politi til danske Therese: Nu har hun hjulpet med fire drabssager

Therese Graversen har lavet en beregningsmodel, der indtil videre er blevet brugt i fire britiske drabssager

Sidste år henvendte South Yorkshire Police sig til Therese Graversen.

En mand var blevet slået ihjel, og de britiske politifolk havde allerede tiltalt en person, efter at man havde fundet et dna-spor på vedkommende efter anholdelsen.

Men sporet indeholdt dna fra både offeret og mindst tre andre personer. Politiet bad derfor den danske statistikforsker om hjælp. Hun skulle lave en beregning, som kunne hjælpe med at udrede dna-sporet.

Lige netop det er den 34-årige dansker rigtig god til.

Hun er postdoc og forsker i statistisk analyse af sammenblandet dna inden for retsmedicin på Matematisk Institut på Københavns Universitet.

Hun har lavet en beregningsmetode, der kan trække flere informationer ud af et dna-spor, end man tidligere har kunnet, og på den måde sandsynliggøre, hvilken del af dna'et der tilhører hvem.

- Det vidner jo om, at det er nyttigt, det jeg laver. At jeg er på vej i den rigtige retning.

- Det at kunne introducere nogle af disse nye ting er noget af det ypperste, man kan opnå som forsker, siger Therese Graversen.

Det var lidt af en tilfældighed, at hun endte med at specialisere sig inden for det retsmedicinske område.

- Da jeg skulle skrive speciale, blev jeg involveret i et projekt, hvor jeg kunne hjælpe med en lille del af at udvikle denne type beregningsmetode. Det tog så fart, fordi det gik ret godt, og nu er der gået ni år, siger hun.

Den danske statistiker har tidligere studeret i Storbritannien og kom på politiets radar i 2016 gennem en bekendt, der arbejdede for et retsmedicinsk laboratorium i Storbritannien.

- De stod med et spor, der var for komplekst til, at de kunne regne på det. Så han spurgte, om jeg kunne hjælpe.

- Jeg gav dem så en beregning. Den gik igennem og blev den første sag i England, hvor der blev brugt denne form for statistisk metode i forbindelse med dna-spor, siger Therese Graversen.

Hun er stolt over, at hendes forskning kan bruges til noget uden for hendes kontors fire vægge.

- Det er enormt tilfredsstillende at arbejde virkelig hårdt på noget, som man mener, er nyttigt, og det så også viser sig at være det.

- Man går jo og påstår, at det kan bruges til noget. Men indtil dem, der skal bruge det, indser det, kan det jo ikke.

Therese Graversens beregningsmetode er indtil videre blevet brugt i fire britiske drabssager og i enkelte danske.

Therese Graversen vandt i 2015 en pris hos Oxford Statistics.

36 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere