Sidste frist: Guld på vej til boligejerne

Boligejere, der skal have rentetilpasset deres flexlån pr. 1. april, kan se frem til rekordlav ydelse. Sidste frist om to uger til at vælge ny profil

Uanset om du forsætter med dit F1, F3 eller F5 lån, eller om du beslutter dig for at sikre din rente i lidt længere tid, så har boligejere med flexlån udsigt til endnu en gylden periode.
Uanset om du forsætter med dit F1, F3 eller F5 lån, eller om du beslutter dig for at sikre din rente i lidt længere tid, så har boligejere med flexlån udsigt til endnu en gylden periode.

Skal du have rentetilpasset dit flexlån pr. 1. april, har du nøjagtig 14 dage til at beslutte, om du vil fortsætte med din nuværende låneprofil, eller om det er på tide at få ændret lånet.

Men rolig nu. Uanset om du forsætter med dit F1 eller F3 lån, eller om du beslutter dig for at sikre din rente i lidt længere tid, så er der udsigt til, at du kommer til at betale en lavere ydelse efter den 1.april.

Det viser beregninger, som Realkredit Danmark har lavet på baggrund af deres forventninger til renteudvlklingen de næste måneder.

- Boligejerne kan glæde sig til, at renten ved denne rentetilpasning endnu engang vil ende på et meget lavt niveau – og måske endda det laveste nogensinde. Både F1- og F3-renten forventes at lande i negativt terræn, mens F5-renten holder sig på plussiden, om end den også er meget lav, siger Sonia Khan, seniorøkonom i Realkredit Danmark.

Tager vi dem lån for lån, forventer hun, at F1 renten pr. 1. april vil lande på et sted mellem minus 0,30 pct og 0,0 pct. rent. Til sammenligning betaler F1-lånerne i dag minus 0,07 pct.

Tilsvarende regner Sonia Khan med, at renten på F3 lån falder fra de nuværende 0,16 pct. til mellem minus 0,25 pct. og 0,05 pct., mens F5 renten styrtdykker fra 1,34 pct. til blot 0,10-0,40 pct.

Artiklen fortsætter under skemaet.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Ønsker du var at fortsætte med dine nuværende lånetype, skal du intet foretage dig. Men vil du f.eks. skifte dit F1 lån ud med en F3'er eller noget andet i den boldgade, så er fristen den 31. januar.

- Hvordan du udnytter den lave rente bedst muligt kommer helt an på hvilken situation, du står i, og hvordan din økonomi og dine fremtidsplaner er. Men generelt er rentetilpasningen en god anledning til at overveje om det lån, du har, fortsat er det rette for dig, siger Sonia Khan.

Hendes beregninger viser, at du på grund af rentefaldet faktisk kan spare penge, selv om du vælger at låse renten i længere tid, end du har i dag. Det er uanset, om du går fra F1 til F3, fra F1 til F5 eller fra F3 til F5, og uanset om det er med eller uden afdrag.

Den eneste undtagelse er, hvis du skifter fra F1 uden afdrag til F5 uden afdrag. Så koster det dig 40 kroner mere om måneden for hver lånt million kroner.

Får du nervøse trækninger over den renteusikkerhed, der altid er ved flexlån, kan du også vælge at skifte dit flexlån ud med et fastforrentet lån. Men så må du også leve med, at du kommer til at betale en højere ydelse.

Artiklen fortsætter under skemaet.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Her skal du overveje at skifte lån

Bind renten for en længere periode
Har du planer om at blive boende i en del år endnu, kan du få mere tryghed for boligøkonomien ved at binde renten for en længere periode. Bind dog aldrig renten i længere tid end du planlægger at blive boende i din bolig.

Vælg afdragsfrihed, hvis du har anden dyrere gæld
Har du anden, dyrere gæld ved siden af dit flexlån, kan det ofte betale sig at vælge afdragsfrihed på realkreditlånet for at få afdraget hurtigere på den dyrere gæld.

Lav gæld: Overvej at sætte afdragene på pause
I tidligere generationer var det normen, at man skulle blive gældfri, inden man nåede pensionsalderen, men i dag har langt de fleste en god pensionsopsparing. Så er din gæld til at overskue kan du overveje at sætte afdragene på pause og i stedet bruge pengene på at indfri dine drømme eller ønsker.

Høj gæld og afdragsfrihed: Så har du også flere muligheder
Har du en høj gæld – og ingen andre lån ved siden af dit realkreditlån – vil det som oftest være en god ide at afdrage på dit lån for at ruste privatøkonomien. Ved at afdrage på din høje gæld vil du stå stærkere, hvis du en dag skal videre til en ny og dyrere bolig, ligesom du også er bedre beskyttet mod evt. prisfald i dit boligområde.

Kilde: Realkredit Danmark

29 kommentarer
Vis kommentarer