Sigurd Barrett på finansloven: - Jeg troede, det var en joke

Finansloven for 2016 er landet, og Dansk Folkeparti har formået at få børneværten Sigurd Barrett på den. Han får 1,5 millioner til et projekt, der går ud på at formidle Danmarkshistorien for børn. Se mere her

Hør Sigurd Barretts reaktion her

Han har fikseret børn i årevis foran fjernsynet med den populære bjørnen Bjørn, og nu ser det ud til, at Sigurd Barrett også har tryllebundet de blå politikere på Christiansborg.

Den populære tv-vært fra blandt andet børneshowet 'Sigurds bjørnetime' får nu 1,5 millioner kroner af staten til at formidle Danmarks historie for børn og unge.

Sigurd Barrets pludselige millionbonus kommer fra finansloven for 2016, hvor regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative netop er blevet enige.

Et skulder klap, der kom bag på den musikalske entertainer.

- Jeg blev meget overrasket, forklarer Sigurd Barrett, der fik nyheden en morgen, inden han overhovedet var kommet ud af nattøjet.

Historie i børnehøjde
- Det er jo ikke mig, der har fået pengene, det er mit projekt, fortæller den populære børnevært til Ekstra Bladet.

Projektet, Sigurd Barrett fortæller om, er 'Sigurd Fortæller Danmarkshistorie'.

- Vores børn og unge bliver påvirket af utrolig meget - ikke mindst amerikansk underholdningsindustri. Og jeg tænker, at vi har så mange gode historier, hele vores kultur, hele vores historie, bunder jo på en hel masse fantastisk erfaringer. De historier, synes jeg da vores børn og unge skal kende, fortæller entertaineren til Ekstra Bladet.

'Sigurd Fortæller Danmarkshistorie' bliver er et større projekt, der i følge Sigurd Barrett bliver tv-udsendelser, bogudgivelser, cd, dvd og spil, både på iPad og et brætspil.

Se mere i klippet oven artiklen

Se også: DF fik børnevært og runesten på finansloven  

50 kommentarer
Vis kommentarer