Annonce:
Annonce:

Sikkerhedschefen blev udskiftet kort før letbanens åbning

Aarhus Letbane har over for borgmesteren i Aarhus redegjort for forløbet om udskydelse af letbanens åbning. I redegørelsen kom det frem, at Keolis sikkerhedschef fjernet fra projektet allerede i august

Ekstra Bladet fik en snak med bagermesteren, som stod med 4000 stykker kransekage og 1500 boller i overskud, efter at fejringen blev aflyst (Video: Claus Bonnerup)
Annonce:
Følg Samfund

57 af de 59 problemer på Aarhus Letbane, som bremsede lørdagens åbning, er rettet i løbet af weekenden ifølge en redegørelse.

Åbningen blev aflyst i ellevte time blandt andet fordi sikkerhedssystemerne ikke var tilstrækkelige. Operatøren af letbanen, Keolis, var 'dybt rystet' over aflysningen og undskyldte over for borgerne i Østjylland og ejerne af Aarhus Letbane.

'Allerede i dag, den 25. september 2017, er 57 af 59 udeståender blevet rettet. Efter aftale med letbanens assessor afventer letbanen de resterende kommentarer fra Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen, der forventes at blive modtaget inden ugens udgang', står der i redegørelsen.

Den første strækning af letbanen skulle have været indviet lørdag, men fredag kom det frem, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ikke kunne godkende letbanen.

Annonce:

Ifølge styrelsen har Keolis blandt andet ikke kunnet fremvise dokumentation for, at sikkerhedssystemet er tilstrækkeligt. Nu vil Keolis arbejde på at få de sidste mangler på plads.

- Keolis vil derfor i de kommende uger fortsætte det tætte samarbejde med Aarhus Letbane og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen for at få de sidste udeståender ud af verden, så driften hurtigst muligt kan påbegyndes med passagerer, fremgår det af pressemeddelelsen.

OVERBLIK: Aarhus Letbane fra start til udsættelse

Festtelte, fadølsanlæg og en lille scene var sat op for at fejre, at Danmarks længste letbane, Aarhus Letbane, skulle have sin første officielle køretur lørdag.

Men det satte Trafik-, Bolig- og Byggestyrelsen en stopper for fredag aften af sikkerhedsmæssige årsager.

Læs her om den 110 kilometer lange letbane.

* August 2012:

Aarhus Kommunes borgmester, Jacob Bundsgaard (S), daværende transportminister, Henrik Dam Kristensen (S) og Regions Midtjyllands formand, Bent Hansen (S) stifter sammen anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S.

* Juni 2013:

Byggeriet af letbanen går i gang. Letbanen skal bestå af en ny 12 kilometer strækning fra Aarhus til Skejby og Lisbjerg samt allerede eksisterende skinner.

* April 2015:

Staten vælger at træde ud af anlægsselskabet. Aarhus Kommune ejer hermed 87,7 procent og Region Midtjylland ejer 12,3 procent.

* I alt har Staten skudt 930 millioner kroner i projektet.

Aarhus Kommune har brugt 966 millioner kroner, mens Region Midtjylland har betalt 119 millioner kroner. Indtil nu har letbanen kostet 700 millioner kroner mere end først budgetteret.

* Marts 2017:

Åbningen af letbanen bliver udskudt på grund af manglende kørestrøm samt opsætning af nye broer.

* September 2017:

Et mindre uheld sker under en testkørsel af Aarhus Letbane, hvor et letbanetog kolliderer med en bil i et trafikeret kryds. Ingen kommer til skade.

* 22. september 2017:

Det er problemer med sikkerheden, der dagen inden indvielsen får Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til at afvise at godkende Aarhus Letbane.

Det sker blandt andet på grund af sikkerheden, der ifølge styrelsen fremstår tynd, ufærdig og usammenhængende.

Kilde: Aarhus Letbane I/S, Ritzau

Sikkerhedschef fjernet
På et pressemøde er det desuden kommet frem, at operatøren af letbanen Keolis' sikkerhedschef er fjernet fra projektet.

- I dialogen med Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen og fra Keolis selv er det forståelsen, at en del af udfordringen for Keolis ikke alene bunder i selve sikkerhedsledelsessystemet, men også i det forhold at der grundlæggende ikke tidligere har været tillid i Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen til Keolis’ daværende sikkerhedschef, lyder det i redegørelsen.

Annonce:

I stedet overtager Aarhus Letbanes sikkerhedschef efter aftale med bestyrelsen posten som fungerende sikkerhedschef i Keolis.

Aftalen faldt på plads allerede den 21. august, og Aarhus Letbanes specialister får efterfølgende mulighed for selv at undersøge Keolis’ sikkerhedsledelsessystem, og de konstaterer ligesom Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen, at systemet ikke har den fornødne kvalitet, står der i rapporten.

Det siger aarhusianerne
Selvom det har været en hårdtslående nyhed for aarhusianerne fredag aften, at den længe ventede letbane alligevel ikke åbner lørdag, kan de alligevel ikke lade være med at kigge sig for, når de går over sporet ved det sted, hvor den helt store fejring af åbningen skulle have fundet sted.

Chefredaktør raser over aflysning: Helt vanvittigt!

Festen blev nemlig lidt af en fuser, da det fredag kom frem, at Trafikstyrelsen ikke kunne godkende sikkerheden for letbanen. Og ifølge Trafikstyrelsen kan Aarhus Letbane tidligst køre med passagerer om halvanden måned.

Annonce:

Ekstra Bladet har derfor spurgt de aarhusianere, der befandt sig ved den aflyste fest om, hvad de tænker om aflysningen, og hvad det betyder for Aahus' image.

 

Lars Elbæk, 64 år og fra Aarhus

- Det her handler om, at der er nogle bureaukrater, der skal skubbes af vejen, så skal togene nok komme ud at køre.

Kommer det her til at ramme Aarhus' image?

- Nej. Det er ikke Aarhus, der er problemet her, det er alle bureaukraterne i Trafikstyrelsen og de bagvedliggende papirgange. Vi skal nok komme til at bruge banen. Vi var kommet for at være med til indvielsen af letbanen, og det er synd for byen og dem, der har knoklet så hårdt for at få det her arrangement op at stå.

Efter skandalen: Alle spor bliver slettet

 

Minna Busk, 25 år og Merete Præsius Busk, 30 år. Begge fra Aarhus
- Det er godt nok ærgerligt for byen med udsættelsen, men vi cykler meget, så vi er lidt ligeglade. Vi har da været oppe for at få kransekage, men det var ikke planlagt, at vi skulle have været med til indvielsesfesten.

- Hvad siger I til, at det blev aflyst?

Annonce:

- Det er da godt, at der var nogen, der havde mod til at stoppe det, hvis de sikkerhedsmæssige forhold ikke var i orden.

- Det er så nemt at brokke sig, men vi tager det bare med et smil, selvom det er lidt pinligt. Men på den anden side, hvis man kan undgå ulykker på denne måde, er det okay.

 

Thomas Eriksen, 38 år og fra Egå

- Nu har byggeriet taget fem-seks år. Jeg synes, det er endt som lidt af en joke. Jeg arbejder selv med Trafikstyrelsen, og de kan godt være lidt firkantede at arbejde med.

- Det her handler om bureaukrati, for alt det fysiske er på plads, men jeg tror ikke det her får betydning på længere sigt.

- Jeg kan da godt se, at det er en træls start, og det er synd for direktøren i letbanen, og det er synd for Aarhus. Byen har været plaget af en masse trafikale problemer, så det ville være rart, hvis letbanen kom i gang. Det her føles lidt som en ny Aarhus-historie.

 

Rasmus Frederiksen, 26 år og fra Aarhus

Annonce:

- Jeg har hørt, at det hele er blevet udsat. Jeg havde ellers glædet mig meget til at køre komme ind og høre Jørgen Leth (som har indtalt beskeder i togene, red.). Jeg kan virkelig godt lide hans stemme og hans fine holdninger.

- Hvad siger du til, at det er aflyst?

- Det virker som om, at det er dårligt forberedt. De burde have forudset det før dagen før. Men vi kommer os over chokket.

 

Morten Rasmussen, 61 år og Jeanette Rokbøll, 47 år. Begge fra Aarhus

- Det er vist lidt af en skandale. De har vidst det i tre dage, og det er næsten det værste. Det noget træls for byen, og det er synd for dem, der står bag, og det er synd for byen. For os er det svært at se, hvem der har skylden i det her, men måske er der noget fagforeningspolitik, der spiller ind.

- Det her rammer uundgåeligt vores image, og jeg kan godt forstå, hvis der er andre byer, der småsmiler af Aarhus lige nu. Det er synd for byen, og det er ærgerligt at se så stort et prestigeprojekt på denne måde.

OVERBLIK: Aarhus Letbane fra start til udsættelse

Festtelte, fadølsanlæg og en lille scene var sat op for at fejre, at Danmarks længste letbane, Aarhus Letbane, skulle have sin første officielle køretur lørdag.

Men det satte Trafik-, Bolig- og Byggestyrelsen en stopper for fredag aften af sikkerhedsmæssige årsager.

Læs her om den 110 kilometer lange letbane.

* August 2012:

Aarhus Kommunes borgmester, Jacob Bundsgaard (S), daværende transportminister, Henrik Dam Kristensen (S) og Regions Midtjyllands formand, Bent Hansen (S) stifter sammen anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S.

* Juni 2013:

Byggeriet af letbanen går i gang. Letbanen skal bestå af en ny 12 kilometer strækning fra Aarhus til Skejby og Lisbjerg samt allerede eksisterende skinner.

* April 2015:

Staten vælger at træde ud af anlægsselskabet. Aarhus Kommune ejer hermed 87,7 procent og Region Midtjylland ejer 12,3 procent.

* I alt har Staten skudt 930 millioner kroner i projektet.

Aarhus Kommune har brugt 966 millioner kroner, mens Region Midtjylland har betalt 119 millioner kroner. Indtil nu har letbanen kostet 700 millioner kroner mere end først budgetteret.

* Marts 2017:

Åbningen af letbanen bliver udskudt på grund af manglende kørestrøm samt opsætning af nye broer.

* September 2017:

Et mindre uheld sker under en testkørsel af Aarhus Letbane, hvor et letbanetog kolliderer med en bil i et trafikeret kryds. Ingen kommer til skade.

* 22. september 2017:

Det er problemer med sikkerheden, der dagen inden indvielsen får Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til at afvise at godkende Aarhus Letbane.

Det sker blandt andet på grund af sikkerheden, der ifølge styrelsen fremstår tynd, ufærdig og usammenhængende.

Kilde: Aarhus Letbane I/S, Ritzau

Annonce:

Manglende sikkerhed
Den manglende godkendelse af sikkerheden kom fredag efter et forløb, hvor Aarhus Letbane godt har været klar over, at der var nogle problemer, hvilket de har meldt videre til operatøren Keolis.

Trafikstyrelsen: Letbane kører tidligst om halvanden måned

Her har man så ifølge Trafikstyrelsen ikke formået at løse problemerne, som primært bestod af manglende dokumentation for, hvilke procedurer man har, hvis der eksempelvis sker en ulykke.

Keolis har siden beklaget over for borgerne i Aarhus og omegn, om end de ifølge dem selv har godt styr på sikkerheden.

De tager dog kritikken 'til efterretning'.

Det er endnu uvist, hvornår letbanen kan åbne. Projektet har foreløbig kostet 3,5 milliarder.

Fakta: Aarhus' letbane

I sidste øjeblik er åbningen af Aarhus Letbane blevet udskudt, da Trafikstyrelsen ikke vil godkende letbanen. 

Læs om projektet her: 

* Første strækning af Letbanen i Aarhus, der skulle indvies lørdag, går fra banegården til Aarhus Universitetshospital i Skejby.

* Første strækning har 12 stop. 

* Letbanen skal senere føres videre til Lystrup, ligesom nærbanerne til Odder og Grenaa skal kobles på.

* Letbanen i Aarhus har et budget på 3,5 milliarder kroner og er finansieret af kommune, stat og region.

* Op mod 90 chauffører skal betjene letbanetogene, der får deres eget spor i det aarhusianske bybillede.

* Letbanen kører på elektricitet og kører i bymæssig bebyggelse op til 50 kilometer i timen.

* På strækningen til Odder og Grenaa kører letbanen henholdsvis 75 kilometer og 100 kilometer i timen.

* Letbanen får i alt 49 stationer, når den er færdig.

Kilde: Aarhus Letbane I/S

/rizau/

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Nej tak, Søren Pape - du skal ikke være statsminister
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: