Sikkerhedsfirma advarer: Historisk kraftig virus hærger

Det internationale it-sikkerhedsfirma Kaspersky advarer mod historisk ondsindet virusangreb

Det internationale sikkerhedsfirma Kaspersky har de seneste måneder undersøgt en ny type mobil-malware, de har givet navnet 'Skygofree'.

I går offentliggjorde Kaspersky sin sikkerhedsanalyse af hackersoftwaren og her beskrives 'Skygofree', som den mest ondsindede mobilvirus firmaet nogensinde har set.

Ifølge Kaspersky har programmet siden 2014 i det skjulte angrebet androidtelefoner.

Teknologi - 26. dec. 2017 - kl. 06:51 Morten kan hacke de fleste danskere: Bruger billig reservedel som skræmmende våben

Overvåger dig og dine bekendte
Via programmet har de ukendte bagmænd kunne trække en række personlige oplysninger ud af telefonerne uden brugeren på noget tidspunkt har været vidende om det.

Kaspersky beskriver blandt andet, hvordan beskeder, opkaldslister, kalenderoplysninger, gps-lokationer og meget mere har været frit tilgængeligt for hackerne.

I senere versioner af hackersoftwaren har det også været muligt for bagmændene at overvåge ofrene via mobiltelefonens mikrofon.

Helt specifik har programmet via telefonens GPS kunne kodes til at sende lydoptagelser til hackerne, når du befinder dig på en specifik lokation. Det kunne være soveværelset eller arbejdspladsen.

Italienske mistænkte
Ifølge Kaspersky peger meget på, at det avancerede software er udviklet i Italien af et italiensk it-selskab.

Programmet inficerer ofrets telefon, når ofret besøger en falsk hjemmeside, der er designet til at ligne ofrets mobiloperatørs hjemmeside.

Herfra er programmet blevet installeret.

Kaspersky nævner i sin rapport intet om, hvordan man selv kan se, om ens telefon er inficeret eller hvordan man renser den, hvis man har mistanke om virusen.

64 kommentarer
Vis kommentarer