Det er noget at et syn, der i dag torsdag møder folk, der skulle befinde sig i Aarhus Havn.
En silo fyldt med hestebønner er nemlig kollapset.
Det er virksomheden Aarhus Protein, der ligger på Sydhavnsgade, der ejer den nu kollapsede silo.
Det bekræfter Bjarne Finn Larsen, der er plant director hos Aarhus Protein, til TV 2 Østjylland.
- Det vigtigste for os er, at der ikke er nogen, som er kommet til skade. Vi har styr på alle vores medarbejdere, siger han til mediet.
Han fortæller ligeledes, at de er i gang med at undersøge, hvad der præcist er sket med siloen, siden den er kollapset.