Sjælden lidelse: Baby født med to næser

En sjælden kromosomfejl har givet peruviansk baby to separate næsebor i ansigtet

En baby i Peru er på grund af en sjælden lidelse blevet født med to separate næsebor i ansigtet, skriver engelske Mirror.

Den sjældne lidelse kaldes for Pataus Syndrom, og det anslås at et ud af 16.000 børn bliver født med lidelsen. I Danmark bliver der i gennemsnit født fem børn om året med lidelsen.

Den lille dreng blev født i Nuevo Chimbote i det vestlige Peru, men er blevet overflyttet til et hospital i hovedstaden Lima, hvor han vil gennemgå en operation, der skal give ham en normal næse.

Ifølge børnelæge Jose Castillo er den lille dreng ellers sund og rask og spiser fint.

Lederen af hospitalets neonatale afdeling, Carlos Arrestegui Ramos, oplyser at drengen ikke har vejrtrækningsproblemer, men får brug for plastikkirurgi for at få et normalt udseende.

Han tilføjer at yderligere undersøgelser er nødvendige for at fastslå hvordan lidelsen ellers har påvirket den lille drengs krop.

Pataus Syndrom, der også kaldes for Trisomi 13, skyldes en kromosomfejl og kan medføre en lang række forskellige lidelser, som for eksempel indlæringsvanskeligheder og misdannelser i organer og hjerte-karsystemet. Omkring 80 procent af børn født med Pataus Syndrom dør indenfor det første år.

Ifølge Daily Star har forældrene valgt at give drengen navnet Angelito, der betyder 'lille engel'.


Denne lille piger har en anden sjælden lidelse, der gør a hendes hoved bliver ved med at vokse.

Samfund - 28. sep. 2015 - kl. 06:54 Lille piges hoved vokser og vokser

27 kommentarer
Vis kommentarer