24.000 mennesker blev blev natten mellem mandag og tirsdag dansk tid evakueret fra et område nær den filippinske vulkan Taal, som man frygter kan gå i udbrud hvert øjeblik.
Rumlende vulkan lukker Filippinernes hovedstad ned
Udbruddet, som frygtes at kunne føre til en tsunami, har i skrivende stund ikke fundet sted endnu. Taal har til gengæld spyet store askeskyer op i atmosfæren, og det har afstedkommet massevis af de sjældne vulkan-lyn, hvilket flere lokale har haft held til at fange på video. Se optagelserne over artiklen.
- Lynene opstår lidt på samme måde, som lyn opstår i en tordensky. Det sker, når de hede gasser stiger op igennem vulkanskakten og møder den kolde luft, har Henning Andersen, der er vulkanekspert og vulkanolog, tidligere forklaret Ekstra Bladet om det sjældne fænomen, der indtil for få år siden stadig var en gåde for forskere verden over.
- Det er i mødet mellem gasserne og den kolde luft, at elektriciteten opstår, og derfor er det som oftest også i koldere egne eller i højere luftlag, at vi støder på dette fascinerende fænomen.
Det forventede udbrud fra Taal betyder blandt andet, at skoler og butikker i den filippinske hovedstad Manilla er blevet lukket.
Myndighederne advarer om, at et udbrud kan udløse en tsunami i den sø, vulkanen ligger i.
Flere end 24.000 mennesker er desuden blevet evakueret fra øen Luzon, der huser søen og vulkanen.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.