Sjældent syn: Syv spækhuggere på besøg i Danmark

En fuglespotter i Skagen oplevede et særsyn søndag morgen, da han fik syv spækhuggere i kikkerten

Har du set spækhuggerne, og har du billeder af dem? Send dem til os på 1224@eb.dk eller sms/mms 1224 (alm. takst)

Det var lidt af et særsyn der mødte en af Skagen Fuglestations fuglespottere søndag morgen.

I den ellers stormprægede nordlige del af Danmark, var der søndag morgen vindstille, og derfor var det muligt for en af fuglekiggerne at spotte syv spækhuggere, der svømmede ind i Kattegat.

Naturvejleder og stationsleder ved Skagen Fuglestation Simon Christiansen forklarer, at Skagen er det optimale sted at spotte det store dyr.

- Skagen er ikke noget dumt sted at tage hen for at kigge efter spækhuggere og andre hvaler. På de dage, hvor det blæser, er det svært at se dem på grund af bølger, men på blikstille dage, så er der en mulighed, og det lykkedes så i dag.

- Der har været en tendens til, at vi har set dem i de seneste år. Ellers plejer det normalt kun at være hvert femte år, de kommer. Så Skagen er det bedste sted at se spækhuggere, det kan man roligt sige, siger han.

Foto: René Schütze. Samfund - 11. dec. 2018 - kl. 15:48 Dansk hval skåret op: Vi trådte nærmest alle et skridt tilbage

Simon Christiansen havde ikke forbindelse på sin telefon, og derfor missede han selv muligheden for at se spækhuggerne, da en af fugleobservatørerne ringede til ham for at fortælle om synet.

Han gætter på, at spækhuggerne er ude at jage. De svømmede i nordøstlig retning mellem Sverige og Norge.

- De er svømmet forbi og er her nok ikke nu, men mit råd er at tage ud og stå sammen med fuglekiggerne ude på grenen. Nogle morgener, hvor der ikke er vind, giver det nogle muligheder. Og desuden kan der jo også være andre hvaler end spækhuggere, siger han.

Han understreger dog, at det trods alt er sjældent, at man kan spotte spækhuggere ud for Danmark, og derfor skal man ikke forvente at se dem, hvis man sætter sig ud på grenen med sin kikkert.

Se også: Dyr på sjælden dansk visit fundet død på strand

83 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere