Annonce:
Annonce:

Sjaskvåd søndag: Kraftig regn og skybrud i sigte

Med undtagelse af Nordjylland venter der landet en søndag med masser af regn og ligefrem risiko for skybrud

Regntøj er anbefalelsesværdigt søndag. Foto: Anders Brohus
Regntøj er anbefalelsesværdigt søndag. Foto: Anders Brohus
Annonce:
Følg Samfund

Med mindre man befinder sig i Nordjylland, er det en god idé at iføre sig regnfrakke og gummistøvler, hvis man skal udendørs søndag.

Regn over Tyskland driver nemlig op til Danmark og bevæger sig ind over landet fra sydvest. Det betyder, at søndagen bliver særdeles våd allerede fra morgenstunden.

Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) er der ligefrem risiko for skybrud. Det vil sige, at der falder mere end 15 millimeter regn på en halv time.

Samtidig meldes der om risiko for kraftig regn, som er betegnelsen for mere end 24 millimeter på seks timer.

De går fri
DMI melder om risiko for kraftig regn og skybrud i hele landet undtagen Nordjylland.

Meteorolog Lars Henriksen kalder det for en vanskelig vejrsituation, hvor bare små ændringer i fugtigheden og frontens hastighed kan få afgørende betydning, for hvor meget regn der kommer.

Annonce:

Ifølge TV2 Vejret kan der lokalt falde op til 50 millimeter regn, der hvor der bliver åbnet mest op for sluserne. Andre steder vil der falde væsentligt mindre.

TV2 Vejrets meteorologer vurderer, at der indtil søndag aften vil falde ganske lidt regn over den nordligste del af landet, mens man formentlig vil få mest regn i den centrale og østlige del af landet.

Historisk skybrud
Så sent som fredag ramte et historisk voldsomt skybrud Fyn, som gav store oversvømmelser flere steder.

Således faldt der i Ulbølle på Sydfyn 36,5 millimeter regn på en halv time. Og på blot ti minutter faldt der hele 27,9 millimeter. Det er ifølge TV2 Vejret uhørt meget.

Fredagens skybrud på Fyn skriver sig således ind i dansk vejrhistorie som det tredjekraftigste målt over ti minutter - kun overgået af et skybrud i København 2. juli 2011 og Sankt Hans-uvejret sidste år.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Milliarderne forsvinder op i den blå luft
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: