Skabte historiens vigtigste genvej

Suez-kanalen, som hvert år lader 25.000 skibe skyde genvej mellem vest og øst, fylder 150 år

Udsigten nydes fra dækket på en tur gennem Suez-kanalen i 1935.
Udsigten nydes fra dækket på en tur gennem Suez-kanalen i 1935.

Med de store opdagelsesrejsende som spydspidser fandt Frankrig, Holland, Portugal og Storbritannien

i 1500- og 1600-tallet ud af, hvilke rigdomme (ikke mindst krydderier) Asien rummede. Efterfølgende gik det stærkt for de europæiske stormagter med at oprette kolonier i den del af verden. Men det var absolut ikke uden besvær at høste frugterne af de nye besiddelser! Turen fra eksempelvis London til de nye kolonier i Indien var en rejse på vanvittige 23.600 km hele den farlige vej syd om Afrika. Derfor begyndte man nogenlunde samtidig at lede efter en kortere rute fra Europa til Asien.

Så meget kortere
Løsningen kom i 1854, da Ferdinand de Lesseps, fransk konsul i Cairo, indgik en aftale med den osmanniske guvernør i Egypten (som var en del af Det Osmanniske Rige) om at bygge en kanal de cirka 160 km over Suez Isthmus. Det er det stykke land, der adskiller Middelhavet fra Det Røde Hav. ’Prisen’ var, at Frankrig fik retten til at drive og høste indtægterne fra kanalen i 99 år efter åbningen.

Åbningen fandt sted for 150 år siden – 17. november 1869 – og med ét var der skåret 10.000 km af turen fra London til Mumbai i Indien.

Verdens vigtigste sejlrute – lidt endnu
Da Suez-kanalen åbnede i november 1869, var den kun 25 meter dyb, 22 meter bred i bunden og mellem 60 og 90 meter bred ved overfladen. Derfor var det begrænset, hvilke type skibe der havde glæde af den nye genvej, og faktisk sejlede færre end 500 fartøjer gennem kanalen i de første 12 måneder.

25.000 skibe om året
De første store udbygninger begyndte i 1876, og kanalen blev snart en af verdens mest besejlede ruter. I dag sejler op mod 25.000 skibe gennem kanalen hvert år, det svarer til cirka 14 procent af verdens skibsfart.

Hvordan det vil se ud i fremtiden, er et stort og vigtigt spørgsmål – ikke mindst for rederier og eksportvirksomheder på begge sider af kloden. Det store dyr i åbenbaringen hedder global opvarmning og en deraf isfri passage fra Europa nord om Rusland til især Kina, men også resten af Asien – den såkaldte Nordøst-passage. For mens temperaturen stiger i Polarhavet, sidder rederne og kigger på deres kæmpe regninger for brændstof til skibene og håber.

Store besparelser
Og der er grund til håb. I 2010  sendte det danske rederi Nordic Bulk Carriers som det første deres skibe ud på egentlig kommerciel sejlads i det tidligere så ufremkommelige farvand. Lastet med 41.000 tons jernmalm og med Kina som endelig destination lykkedes det dengang rederiet at spare hele 180.000 dollars i brændstof – over en million kroner.

Samtidig reducerede rederiet sejltiden med en tredjedel i forhold til den etablerede rute gennem Suez-kanalen, ligesom man slap for omkostningerne ved at sejle gennem kanalen. Det skal dog nævnes, at med 46 ture gennem Nordøst-passagen i 2012 stod Nordic Bulk Carriers for hele 75 procent af den samlede gennemfart. Til sammenligning sejlede 17.000 skibe gennem Suez-kanalen samme år.

I 1956 opstod der en krise - Suez-krisen - mellem Storbritannine, Frankrig og Israel på den ene side og Egypten på den anden. Krisen blev afsluttet, da USA og Sovjetunionen fandt sammen i et taktisk bestemt samarbejde i FN's Sikkerhedsråd, der pålagde Israel, Storbritannien og Frankrig at trække sig tilbage; til gengæld blev en fredsbevarende FN-styrke placeret langs den egyptisk-israelske grænse. FN-styrken blev først fjernet i 1967 efter krav fra Egypten. Foto: AP
I 1956 opstod der en krise - Suez-krisen - mellem Storbritannine, Frankrig og Israel på den ene side og Egypten på den anden. Krisen blev afsluttet, da USA og Sovjetunionen fandt sammen i et taktisk bestemt samarbejde i FN's Sikkerhedsråd, der pålagde Israel, Storbritannien og Frankrig at trække sig tilbage; til gengæld blev en fredsbevarende FN-styrke placeret langs den egyptisk-israelske grænse. FN-styrken blev først fjernet i 1967 efter krav fra Egypten. Foto: AP

Historisk
Sidste sommer skrev et containerskib fra Mærsk historie ved som det første af sin slags til at sejle nord om Rusland via Nordøst-passagen på sin rejse fra Asien til Europa. Mærsk understregede dengang over for DR, at rejsen nord om Rusland var en prøvetur og ikke startskuddet på en ny, kommerciel rute. Den blev gennemført for at undersøge, om det lod sig gøre, og hvad omkostningerne ville blive, sagde A.P. Møller – Mærsk dengang.

Smutvejen
Hvornår sejlads ad Nordøst-passagen, som også kaldes ’smutvejen’ mellem Europa og Asien, bliver hverdag og en reel konkurrent til Suez-kanalen, vil kun tiden vise, men der er ingen tvivl om, at når den bliver en realitet, vil den ændre fragtruternes verdenskort for altid og skære betragteligt i omkostningerne.

6 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere