Skabte milliardimperium: Sådan udfordrede Hans Frede Danmark

Den sønderjyske købmand Hans Frede Fleggaard skabte et milliardimperium - ikke mindst takket være sit hjemlands høje afgifter på alt fra peanuts til dåseøl

Grænsekøbmand Hans Frede Fleggaard er død. Han blev 85 år gammel.

Da nyheden om grænsekøbmand Hans Frede Fleggaards død i weekenden nåede hans store supermarked på Industrieweg i tyske Harrislee lidt syd for Padborg, kunne man på den tyske matrikel ikke flage på halv med Dannebrog.

Grænsekøbmand Hans Frede Fleggaard er død. Han blev 85 år gammel. Foto: PR Danske kendte - 16. jun. 2019 - kl. 10:06 Fleggaard er død

I stedet blev Fleggaards egne reklameflag sænket helt ned på de mange flagmaster rundt om på grunden.

Indenfor hegnet var p-pladsen som sædvanlig tæt pakket med biler på danske nummerplader. Og inde i butikken kæmpede kunderne som sædvanlig en kamp med tungt læssede indkøbsvogne.

Stemningen bar på ingen måde præg af, at kongen af grænsehandlen døde dagen forinden – 85 år gammel. Tværtimod gik de sædvanlige slagtilbud på øl og sodavand som varmt brød.

Kendt af alle
 - Jeg kendte ham ikke personligt, men selvfølgelig vidste jeg, hvem Fleggaard var. Det gør alle vist, lød det fra 80-årige Leif Gedsø, landmand fra Galten ved Silkeborg.

 - Nu er jeg ikke nogen flittig gæst i grænsebutikkerne, men jeg kan da sagtens huske, hvordan Fleggaard satte gang i grænsehandlen for 30 år siden.

- Han har haft stor betydning for området og for den store vækst i sin branche, siger han.

Imens fylder datteren og svigersønnen bilen op med diverse fornødenheder, inden turen går de 170 km retur mod det østjyske.

Søndagen igennem blev der kæmpet ihærdigt med tunge indkøbsvogne ved Fleggaards supermarked i Harrislee - lige over grænsen. Foto: Anders Brohus
Søndagen igennem blev der kæmpet ihærdigt med tunge indkøbsvogne ved Fleggaards supermarked i Harrislee - lige over grænsen. Foto: Anders Brohus
 

Han har gjort det godt
Fra hjembyen Randers kører 74-årige Søren Møller og datteren Birgit jævnligt til Harrislee og pakker bilen med Pepsi Max, chokolade, vaskemiddel og andre købmandsvarer.

- Det kan fint betale sig, så længe man køber stort ind og går efter tilbuddene.

- Vi får deres tilbudsavis og handler ikke andre steder end hos Fleggaard hernede. Han har altså gjort det godt, og selv om butikken ligger på den tyske side, så er det jo en dansk forretning.

- Jeg vidste ikke, han var død, men jeg håber da, han havde et godt liv. Han har i hvert fald skabt en masse arbejdspladser her.

- Fleggaards betydning for grænsehandlen kan ikke diskuteres. Han var den, der satte det hele i system. Inden han slog sig ned her, var her jo bare nogle nussede grænsekiosker.

-Hos Fleggaard føler vi os hjemme, siger Søren Møller, inden bilen med lav bagende forlader p-pladsen.

Leif Gedsø, 80 år, med fru Birtha: - Det var jo Fleggaard, der satte gang i grænsehandlen. Foto: Anders Brohus
Leif Gedsø, 80 år, med fru Birtha: - Det var jo Fleggaard, der satte gang i grænsehandlen. Foto: Anders Brohus
 

Kunder fra nord
Selv fra Sæby over 300 km borte i  Nordjylland kommer der kunder. Ganske vist havde Lars Mortensen, hustruen Tanja og Tilde på ni år søndag været i Kiel og se håndbold, men ved grænsen styrede de væk fra motorvejen og specifikt mod Fleggaard for at handle inden den lange tur hjem.

- Vi kommer her ikke ret tit, men når det sker, køber vi altid ind hos Fleggaard. Det er et dejligt sted, siger Lars Mortensen.

- Vi kunne lige så godt være kørt ind hos Otto Duborg eller Poetsch, men vi identificerer os mest med Fleggaard, slutter han.

Nok er kongen af grænsehandel død, men grænsehandlen lever i bedste velgående.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

I mangel på at kunne flage med Dannebrog på tysk jord valgte Fleggaard-koncernen søndag at sænke koncernens reklameflag helt ned ved supermarkedet i Harrislee. Foto: Anders Brohus
I mangel på at kunne flage med Dannebrog på tysk jord valgte Fleggaard-koncernen søndag at sænke koncernens reklameflag helt ned ved supermarkedet i Harrislee. Foto: Anders Brohus
 

Han udfordrede Danmark

'Det er med stor sorg, at jeg på vegne af familien Fleggaard kan bekræfte, at Hans Frede Fleggaard er død i en alder af 85 år. Hans Frede blev ramt af flere blodpropper i hjernen torsdag morgen og er lørdag stille sovet ind'.

Sådan skriver Fleggaard-koncernens topchef, Jens Klavsen, i en mail til Ekstra Bladet, hvor han bekræfter den 85-årige grænsekøbmands død lørdag.

Hans Frede Fleggaard stod i årtier bag en af de største forretningssuccesser syd for grænsen. I dag en milliardvirksomhed der alene i det seneste regnskab havde et overskud på 386,2 millioner kroner.

Oprindeligt overtog Hans Frede Fleggaard sin fars købmandsforretning, som han siden byggede op til en forretning med en omsætning på mere end syv milliarder kroner. Koncernen beskæftiger mere end 1000 ansatte.

Konstant udfordrer

Fleggaard gjorde sig især bemærket i 80'erne, hvor han konstant udfordrede det danske afgiftssystem med kreative tolkninger af reglerne om køb og indførsel af varer fra tysk jord. I begyndelsen med billige døseøl og almindelige dansk fabrikerede købmandsvarer til lav pris og senere med alt fra træpiller til elektronik.

- Hvis EUs frie marked skal være frit, så fanger bordet, sagde han.

Eksempelvis leverede firmaet billige hårde hvidevarer, der kun på papiret var købt syd for grænsen. Koncernens leasing-selskab leverede også en VW Polo til statsminister Helle Thorning-Schmidt, hvilket indbragte hende hård kritik.

Levemanden Hans Frede Fleggaard investerede også Hotel Fakkelgården i Kollund, hvor der ikke blev sparet på ambitionerne.

Hustruen Inga Boris Fleggaard døde i april, 88 år gammel.

I dag ejes Fleggaard-imperiet af børnene Ole Boris Fleggaard, Birgitte Boris Fleggaard og Susanne Boris Fleggaard.

1 af 6 I mangel på at kunne flage med Dannebrog på tysk jord valgte Fleggaard-koncernen søndag at sænke koncernens reklameflag helt ned ved supermarkedet i Harrislee. (Foto: Anders Brohus)
2 af 6 Søndagen igennem blev der kæmpet ihærdigt med tunge indkøbsvogne ved Fleggaards supermarked i Harrislee - lige over grænsen. (Foto: Anders Brohus)
3 af 6 Leif Gedsø, 80 år, med fru Birtha: - Det var jo Fleggaard, der satte gang i grænsehandlen. (Foto: Anders Brohus)
4 af 6 74-årige Søren Møller og datteren Berit har taget endnu en tur fra Randers: - Før Fleggaard var her kun nogle nussede grænsekiosker. (Foto: Anders Brohus)
5 af 6 Lars Mortensen og datter Tilde, ni år: - Hos Fleggaard føler vi os hjemme. (Foto: Anders Brohus)
6 af 6 Den kreative Hans Frede Fleggaards utrættelige iver efter at lave grænsetilbud til danskerne var en torn i øjet på adskillige skatteministre. (Foto: Find Clausen)
47 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere