Skæbnedag for Einer

Einer Flintrup og hans familie har kæmpet for, at den 92-årige mand kan få en plejehjemsplads, og endelig er der udsigt til, at familien får afklaring

Einer Flintrup kan næsten ikke komme rundt i sit eget hjem, men hans største problem er, at han er utrolig ensom. Video: Helsingør Dagblad.

92-årige Einer Flintrups største ønske er at komme på plejehjem, og snart får han svar på, om hans ønske går i opfyldelse.

Om syv dage falder dommen fra Helsingør Kommune. Det fortæller Einer Flintrups søn, Jan Flintrup.

- Vi har holdt et visitationsmøde med kommunen i dag, og vi får svar inden for otte dage på, om han kan komme på plejehjem, fortæller han torsdag eftermiddag.

- Vi vil bare have et ja eller et nej nu, og så må vi tage det derfra.

- Tror du, at din far får en plejehjemsplads denne gang?

- Ja, det tror jeg, lyder det fra Jan Flintrup efter en kort pause.

Sagen om Einer Flintrups plejehjemsplads begyndte at rulle, da Helsingør Dagblad beskrev, hvordan den 92-årige mand var dybt ensom og ulykkelig. Han kan næsten ikke se og praktisk talt ikke klare sig selv, men alligevel fik han afslag på en plejehjemsplads.

Det var Helsingør Dagblad, der første gang fortalte den sørgelige historie om Einar Flintrup. Foto: Mikkel Tariq Khan Politik Ensom, efterladt og næsten blind: Einer er dybt ulykkelig

Få dage efter meddelte Helsingør Kommune, at Einers Flintrups sag blev taget op igen, og at familien på ny skulle have besøg af en kommunal visitator, der skulle vurdere, om Einer Flintrup kunne indstilles til at få vurderet, om han opfylder kravene til en plejehjemsplads. Og det var det visitationsbesøg, der foregik torsdag.

Forværret tilstand
I weekenden blev Einer Flintrup indlagt på hospitalet og fik konstateret sukkersyge, så familien mener nu, at hans behov for en plads på et plejehjem er så stort, at kommunen ikke kan afvise det igen.

- Hans situation er væsentligt forværret, og han har også fået det dårligere psykisk. Han er grådlabil og så videre, så jeg har en tro på, at det kan de næsten ikke kan sidde overhørig og sende ham hjem.

Samfund - 29. jan. 2019 - kl. 19:28 92-årige Einer indlagt: Fundet hjælpeløs i sit hjem

Da Ekstra Bladet besøgte Einer Flintrup i hans hjem i midten af januar, fortalte han, at noget af det værste ved, at han ikke havde fået en plejehjemsplads var, at han var alene det meste af tiden.

Selvom han lige nu er indlagt på hospitalet, tænker han stadig meget på ensomheden derhjemme.

- Han er nede i kulkælderen. Han går og tænker over, om han skal hjem til sig selv og være alene igen, så han er ked af det, siger Jan Flintrup.

Fra Helsingør Kommune lyder det, at de på nuværende tidspunkt ikke har nogle kommentarer til sagen.

Dansk politik - 16. jan. 2019 - kl. 10:07 'Uværdig' behandling af Einer: Thyra Frank kaldt i samråd

Einer Flintrups familie understreger, at de ikke er en del af aktionen mod Helsingør Kommune. Foto: Tariq Mikkel Khan. Samfund - 21. jan. 2019 - kl. 20:51 92-årige Einer må ikke komme på plejehjem: Trusler sendes med lagkage

21 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere