Skæbnedag ved OK18: Her er de to scenarier

Der er ikke langt til et sammenbrud i overenskomstforhandlingerne. Her kommer en arbejdsmarkedsforsker med sit bud på, hvad der kommer til at ske

Arbejdsmarkedsforsker Bent Greve gav lørdag morgen en analyse, efter der ikke kom aftale fredag

Det ser ud til, at overenskomstforhandlingerne er ved at gå i hårdknude.

En lockout kan være svær at undgå, og som arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet Bent Greve ser det, er der to scenarier lige nu.

- Hvis forligsmanden vælger at kaste håndklædet i ringet, har hun selv sagt, at der kommer en strejke og lockout fem dage efter.

Alt lukker
440.000 offentligt ansatte vil blive lockoutet fra deres arbejde.

- Vi kommer til at se et samfund, der meget hurtigt vil gå fuldstændigt i stå.

- Både folkeskole, daginstitutioner, undervisningsektoren generelt, den offentlige administration, ældreplejen og sygehuse vil alle mere eller mindre lukke ned, lyder det fra Bent Greve.

Selvom det 'kun' er de offentligt ansatte, der bliver lockoutet, kommer det også til at påvirke en masse private.

- De fleste vil ikke kunne få passet deres børn og så videre.

Suspekt spiller op for de offentlige ansatte: - Det er slut med at lade stå til

Bent Greve fra Roskilde Universitet håber på et forlig. (Foto: Polfoto)
Bent Greve fra Roskilde Universitet håber på et forlig. (Foto: Polfoto)
 

Det andet scenarie
Der er først en endelig deadline på forhandlingerne den 1. maj.

- Forligsmanden kan også vælge at sige, at der er håb for at nå en aftale. Derfor kan forhandlingerne i princippet fortsætte til 1. maj.

Men da forligsmanden, Mette Christensen, allerede har udskudt forhandlingerne en gang, er der ikke mulighed for, at deadline kan blive andet end den 1. maj.

- Først kommer punktstrejkerne, hvor cirka 10 procent af de offentligt ansatte vil strejke. Efter seks dage vil lockouten så ramme, hvor 440.000 ansatte vil blive lockoutet den 12. maj.

Frokostpause og musketer-ed: Derfor betyder det så meget for os

Hvad tror eksperten
Det kan godt være svært at finde hoved og hale i, hvordan det egentlig står til med forhandlingerne.

- Jeg har lige fra starten troet på et forlig, omend det ser lidt ser lidt svært ud lige nu, siger Bent Greve.

Skulle forhandlingerne bryde sammen, ser han størst mulighed for, at det er det første scenarie, der bliver en realitet.