Skægget kvinde bliver chikaneret: - Folk sender dødstrusler

Little Bear Schwarz får dødstrusler, fordi hun har beholdt sit skæg

Hun får dødstrusler hver dag. Foto: Privatfoto
Hun får dødstrusler hver dag. Foto: Privatfoto

En skægget kvinde, som faktisk har ændret sit navn via numerolog til Little Bear Schwarz, fortæller i et interview med det amerikanske talkshow 'This Morning' om sit liv, som dagligt byder på chikane, tilråb og dødstrusler fra fremmede.

36-årige Little Bear Schwarz, der blev døbt Renee Schwarz, blev som helt lille diagnosticeret med PCOS (poly cystisk ovarie syndrom, red), der er en hormonel forstyrrelse, som medfører øget uren hud, overvægt og ekstra behåring.

Siden hun var 14-årig gammel, kæmpede hun med, at hun skulle barbere sig hver evigt eneste dag. Til sidst fik hun nok og lod sit hår gro på brystet, under armene og i ansigtet.

Men det har aldrig været nemt at være Little Bear Schwarz. Mennesker ville nemlig konstant stoppe og glo på hende, fordi hun havde skæg.

- Jeg har skammet mig det meste af liv, og jeg brugte så mange år på at gemme mig.

- Jeg bliver gloet på, peget på, grinet ad og folk tager billeder af mig. Det er gør ondt indeni, siger hun i interviewet.

Kærlighed
I 2014 fik hun nok. Little Bear Schwarz meldte sig til en skæg-konkurrence, hvor hun skulle 'dyste' mod andre mænd om, hvem der havde det vildeste skæg. Ifølge hende vandt hun.

Det gav hende mod til at beholde sit skæg.

Ligesom så mange andre ønskede hun sig en kæreste, som hun kunne dele sine gode og triste stunder med.  For to år siden lagde hun et billede op af sig selv på en dating-hjemmeside, hvor 46-årige Tobias Bradick skrev til hende.

De havde en gnist fra begyndelsen af, og de blev forlovet kort efter.

Tobias Bradick er dog satanist, hvorimod Little Bear Schwarz er kristen, så da bryllupet skulle afholdes, blev det med et kristent-satanisk tema.

- Vi deler mange af de samme meninger. Vi udtrykker dem bare forskelligt, siger hun.

Little Bear Schwarz og Tobias Bradick ønsker også at leve i et polyamourøst forhold, hvor der skal være plads til flere partnere. De er begge forstående overfor, at mennesker kan elske mere end et menneske.

- Man kan jo sagtens have mere end et kæledyr og stadig elske dem. Jeg mener ikke, at kærlighed er begrænset til en person, siger hun.

Little Bear Schwarz er meget aktiv på de sociale medier, hvor hun deler sin hverdag med sine mange følgere. Men det har også medført, at hun får et utal af dødstrusler i sin indbakke.

- Der er mange mennesker, som skriver grimme ting til mig og sender dødstrusler til mig, fortæller hun.

Little Bear Schwarz og Tobias Bradick ønsker ikke, at lade sig påvirke at fremmedes bemærkninger. De er godt tilfredse med deres ægteskab, og det er det vigtigste, lyder det.

85 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere