Skal Aarhus' nye stadion se sådan ud?

Der er blevet fremlagt planer for Aarhus, som skal udvikle sig til Aarhus Folkepark

Sådan ser drømmebilledet ud for Aarhus Folkepark. Foto: SLETH CF MØLLER
Sådan ser drømmebilledet ud for Aarhus Folkepark. Foto: SLETH CF MØLLER

Den Gamle By i Aarhus står stadig i stærkere kontrast til resten af den jyske havneby, som hele tiden udvikler sig.

Senest er der blevet lagt planer frem for en ombygning af Aarhus Stadion, som nu i stedet skal være Aarhus Folkepark. Det nye navn dækker over den anderledes måde, området, hvor det nuværende stadion ligger, skal laves om.

Løbebane, væddeløbsbane, fodboldstadion og cykelbaner skal kædes sammen i det store projekt, som er udtænkt af byplanlægger Rune Kilden. Ifølge tegningerne er der tale om et stadion med plads til 20.000-22.000 tilskuere. Det tal kan dog nå at ændre sig.

- Der er tale om et område, der efterhånden har 100-års jubilæum. Det her er en ide om at gentænke området, hvor alle, der allerede bor i området, kan blive. Det synes vi i al beskedenhed, vi er lykkedes med, siger han til Ekstra Bladet.

Rune Kilden fortæller, at der vil være mindst ligeså mange parkeringspladser i den nye park. Foto: SLETH CF MØLLER
Rune Kilden fortæller, at der vil være mindst ligeså mange parkeringspladser i den nye park. Foto: SLETH CF MØLLER

1100 boliger
Men selvom billederne lægger op til det, er det ikke kun guld og grønne skove. Flere på Facebook er ikke venligt stemte overfor projektet, blandt andet fordi det skal finansieres ved at sælge byggerettigheder til omkring 1100 boliger på nogle af kommunens grønne arealer i området.

Brugere skriver blandt andet:

'Drømmetænkning!! 1100 boliger!? Det bliver nævnt 400 på tegningen,, hvor skal der være plads til op til 700 mere. I skoven??*

'Øgede aktiviteter, færre parkeringspladser! Det er jo fuldstændig tåbeligt med færre p-pladser, hvad tænker forslagsstillerne da på.'

'Nej tak til at sælge grønne områder til byggeri uanset formålet. Der er ikke behov for de boliger, som alene bliver opført for at finansiere nyt stadion.'

Der er selvfølgelig også brugere, der priser planen, men de er i mindretal. Rune Kilden tager ikke kritikken alt for tungt.

- Vi kommer med en plan, som er finansieret af de byggerettigheder, som kommunen kan sælge og derved geninvestere i området. Det er selvføgelig noget, politikerne skal beslutte. Vi lægger bare en ide og finansieringsplan frem, siger byplanlæggeren.

Byplanlæggeren gør opmærksom på, at hvis fonde eller kommunen selv vælger at skyde kapital i projektet, så kan man nedbringe antallet af boliger.

Hvis der kommer kapital udefra, skal der ikke bygges ligeså mange boliger ifølge planen. Foto: SLETH CF MØLLER
Hvis der kommer kapital udefra, skal der ikke bygges ligeså mange boliger ifølge planen. Foto: SLETH CF MØLLER

Aarhus Folkepark er indtil videre kun et forslag fra de foreninger, der skal holde til derude. Til syvende og sidst skal byrådspolitikerne tage beslutningen.

Pengegriske mænd
På Stiften.dk's Facebook-side er der som sagt kommet en del sure kommentarer. Rune Kilden mener, at det til dels skyldes misforståelser.

- Der har været en lang debat og politisk diskussion. Jeg har meget respekt for naboer og naboers involvering i projekter, hvorfor vi lytter til alle synspunkter. Det her er ikke en færdig plan.

En borger skriver: 'Stop nu med at bruge flere penge på den tabersag. Vi sælger ikke Aarhus' grønne oaser til griske pengemænd!' Hvad siger du til det?

- Det er vigtigt at forstå, at det ikke handler om griske pengemænd. Det handler om, at vi skaffer en finansiering til at geninvestere i området. Der er ikke nogen, der sidder og stikker pengene i lommen.

- Der er ligeledes mange, der frygter, at der kommer færre parkeringspladser. Hvad siger du til det?

- Jeg er lidt imponeret over, at folk kan vurdere, hvor mange parkeringspladser der er ud fra en flad tegning. Konceptet er lavet på den måde, at der vil være parkeringsfaciliteter inde i de karreer, vi bygger. Vi genetablerer de parkeringspladser, vi fjerner. Der er tale om en god, gammeldags misforståelse.

105 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere