Skal du have penge tilbage? Dommens dag for gebyrgribbene

Østre Landsret afgør onsdag, om realkreditgribbene var i deres gode ret til at banke bidragssatsen for boligejerne i vejret i 2015

Sidste år landede realkreditinstitutterne et overskud på samlet 21,2 milliarder kroner. En vækst på 12,6 procent i forhold til året før.
Sidste år landede realkreditinstitutterne et overskud på samlet 21,2 milliarder kroner. En vækst på 12,6 procent i forhold til året før.

Er du boligejer, skal du nok lige spidse ører i løbet af formiddagen. For her afgør Østre Landsret tre sager, der alle handler om, hvorvidt realkreditinstitutterne var i deres gode ret til at banke de såkaldte bidragssatser uhæmmet i vejret i 2015 og de følgende år.

Da sagerne er principielle, vil de få stor betydning for titusindvis af andre boligejere.

- Det er jo sådan en lidt spændende dag, siger Kim Paulsen.

Han var en af de mange boligejere, der var ved at få morgenkrydderen galt i halsen, da BRFkredit i 2014 varslede endnu en stigning i hans bidragssats.

Stigningen lød på 6240 kroner og sendte Kim Paulsens årlige bidrag op på hele 34.180 kroner for et helt almindeligt parcelhus i Brøndby Strand. Det var lige knap en tredobling, siden han optog lånet i 2007.

Syge begrundelser

Kim Paulsen, der er uddannet økonom med en fortid i Realkreditkontoret i Boligministeriet, begyndte at nærlæse selskabets begrundelser.

– Så fandt jeg ud af, hvor tyndt det i virkeligheden er. Det er nogle syge begrundelser om, at de skal forbedre deres økonomiske stødpude. Men det kan simpelt hen ikke begrunde, at jeg skal betale over 34.000 kroner om året. Sagen er jo, at realkreditselskaberne ikke havde lidt synderligt store tab under finanskrisen.

I december 2015 fik Kim Paulsen bevilget fri proces til at føre sag mod BRFkredit, og i dag falder dommen.

Artiklen fortsætter under billedet

Kim Paulsen fik nok af de evindelige bidragsstigninger og lagde i 2015 sag an mod BRFkredit. Foto: Finn Frandsen
Kim Paulsen fik nok af de evindelige bidragsstigninger og lagde i 2015 sag an mod BRFkredit. Foto: Finn Frandsen
 

Kim Paulsen er imidlertid ikke den eneste, der havde fået nok. Retten har således samlet tre sager i et fælles kompleks, hvor de to andre handler om Totalkredits bidragsforhøjelser i henholdsvis 2015 og 2016.

Selv om der er forskellige nuancer i sagerne, går de grundlæggende på, om forhøjelserne var rimelige, saglige og ordentligt begrundede og kommer derfor til at handle om, hvorvidt aftaleretten og reglerne om god skik er overholdt.

God sag

Kim Paulsen mener selv, at han har en god sag.

- Man har en aftale, typisk på 30 år når der gælder realkredit. Den kan man jo ikke bare gå ind og ændre ensidigt til sin egen fordel. Det er jo det, de har gjort. Der skal nogle meget stærke argumenter til.

- Man har ganske vist skrevet under på, at de kan hæve bidragssatsen. Men det er jo ikke det samme som, at de kan gøre det vilkårligt og med alle mulige begrundelser. Det er jo en ret dårlig begrundelse at sige, at det er fordi, vi godt vil tjene nogle flere penge.

Den konkrete begrundelse fra BRF var en meget blød formulering om, at selskabet skulle imødekomme nogle ønsker fra rating bureauer og myndigheder.

- Det første er jo noget sludder og med hensyn til det andet, har sagen jo udviklet sig heldigt fra mit synspunkt, da stort set alle betydende instanser på området har sagt, at de var økonomisk polstret langt ud over det, loven krævede, siger Kim Paulsen.

Dårligt behandlet

Han synes, at han er blevet dårligt behandlet ud over alle grænser.

- De har bare givet mig et direktiv. Nu ser dit lån sådan ud, og så vil de ikke forklare hvorfor. Det bliver man jo lidt knotten over, når man har været kunde siden 1992. De har jo ikke haft store tab. Tværtimod har de sprøjtet det ene store overskud ud efter det andet.

Bidragsforhøjelserne rejste en storm af protester fra boligejere landet over og førte til dannelsen af foreningen Fair Bidragsats, der arbejder for få stigningerne rullet tilbage og for en demokratisering af realkreditten.

Artiklen fortsætter under billedet

Vrede boligejere demonstrerer i marts 2016 mod Totalkredit. Foto: Ernst van Norde
Vrede boligejere demonstrerer i marts 2016 mod Totalkredit. Foto: Ernst van Norde
 

Under sagen har Totalkredits advokat Ole Spiermann som forventet peget på de mange nye krav til realkreditselskaberne efter finanskrisen.

"Kravene fra myndighederne var således steget kraftigt på især kapital- og likviditetsområdet for at undgå, at kriser som i 2007-2010 skulle opstå igen. Samtidig var der i 2014 endnu stor usikkerhed om den præcise implementering af de nye krav og dermed om, hvor hårdt de ville ramme. Institutterne var derfor nødt til at udvise rettidig omhu for at sikre, at de nye krav kunne håndteres", skriver Ole Spiermann således ifølge erhvervsmediet Finans i et bilag til sagen.

69 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere