Skandale i Skat vokser: Endnu flere har fået fejl-opkrævninger

Endnu har ingen af de berørte danskere hørt fra Skattestyrelsen

Fejlen er blot den seneste i en række skandaler hos SKAT. Flere af dem har kostet danskerne milliarder. Redigering: Mikkel Cramon

Flere enlige forsørgere end hidtil oplyst er ved en fejl blevet opkrævet tusindvis af kroner fra Skattestyrelsen. Det oplyser Skattestyrelsen i en pressemeddelelse onsdag aften.

Tidligere lød antallet på 110.000. Onsdag er det steget til 115.000.

Ifølge Skattestyrelsen er det enlige forsørgere, der ved en fejl har fået at vide, at de ikke har fået et fradrag, som de dog er berettiget til.

Men selv om Ekstra Bladet allerede tirsdag kunne afsløre, at mailen var en fejl, har ingen af de berørte danskere endnu hørt fra Skattestyrelsen.

Det sker først i løbet af 'de kommende timer', står der i pressemeddelelsen:

'Den tekniske fejl er lokaliseret og rettes nu. De berørte borgere vil snarest få besked om, at der er lavet en ny årsopgørelse'.

Se også: 33-årige Mette fik mail fra SKAT: - Filmen knækkede

Flere end 400 danskere har kontaktet Ekstra Bladet og fortalt, at også de har modtaget mailen. Størstedelen har fået at vide, at de skal betale mellem 5300 og 7000 kroner tilbage.

En af dem, Ekstra Bladet har talt med, er 33-årige Mette Simonsen, der troede, at hun skulle betale mere end 3000 kroner tilbage.

- Jeg fik så ondt i maven og nåede at tænke på, hvad jeg så skulle gøre med julegaver. 3000 kroner er mange penge, så jeg skyndte mig at tjekke, hvad der kunne være gået galt, men kunne intet se ud af mine andre opgørelser, fortalte Mette Simonsen tirsdag til Ekstra Bladet.

79 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere