Skandalen, der ryster Sverige: Pave-snyd, rotter og døde patienter

Hjernerne bag uddelingen af Nobelprisen i medicin blev narret af italiensk kirurg

Skandale-kirurgen Paolo Macchiarini. Foto: AP
Skandale-kirurgen Paolo Macchiarini. Foto: AP
Følg Samfund

Døde patienter, en italiensk kirurg og hospitalet, der står bag Nobel-prisen i medicin. Denne cocktail har udløst en skandale i Sverige.

Den italienske kirurg Paolo Macchiarini holdes i disse dage under en skarp lup. Han er blevet afsløret i at lyve om sin forskning, og mistænkes for at være skyld i to patienters dødsfald på Karolinska Universitetshospital i Sverige. Karolinska står i spidsen for at udpege den næste Nobelprisvinder i medicin, men de kloge hoveder ansatte Macchiarini uden et grundigt baggrundstjek. Det var en stor fejl.

I alt har kirurgen indopereret syntetiske luftrør i otte patienter. Seks af patienterne er døde. To af dem på Karolinska Universitetshospital og nu er kirurgen fyret fra sin stilling som forsker og overlæge.

Paolo Macchiarini har desuden tidligere løjet om at være Pavens private læge, hvilket blev afsløret af det amerikanske tidsskrift Vanity Fair, og han har lige som danske Milena Penkowa været involveret i tvivlsomme forsøg med rotter.

Løj om patienternes tilstand
Den intensive undersøgelse af skandalekirurgen har vist, at han har løjet om patienternes tilstand. Efter han indopererede nye syntetiske luftrør har patienterne været angrebet af svamp og bakterier ved deres luftveje. Men det oplyste kirurgen Paolo Macchiarini ikke til nogen.

Selv mener han, at han har gjort det bedste for sine patienter og skriver i en mail til svenske SVT:

- Jeg har aldrig gjort mig skyldig i uredelighed i forskningen og har altid gjort mit bedste for mine patienter. Påstandene om uredelighed i min forskningsgruppe er efter min opfattelse ondsindede.

(artikel fortsætter under billedet)

Den eftertragtede Nobelpris. Foto: AP
Den eftertragtede Nobelpris. Foto: AP

Tidligere rektor fyret af regeringen
Tidligere rektor for Karolinska, Harriet Wallberg Henrikssons blev fyret af den svenske forskningsminister i denne uge, og hun er også blev fjernet fra komiteen, der uddeler Nobelprisen i medicin.

Harriet Wallberg var med til at ansætte skandale-kirurgen, selvom en rapport nu viser, at italieneren slet ikke skulle have være ansat. Det fastslår undersøgelsesdommer Sten Heckscher.

- Jeg har aldrig set magen til negative referencer. Han er for eksempel tidligere blevet omtalt i italienske medier, og han er tidligere blevet fradømt en stilling i Firenze for manglende kompetence. man burde tænke sig om, når man ser sådanne referencer, siger Heckscher ifølge Ritzau.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.