Skandalen i FE: Se advarsel om spionprogram

Tilsyn advarede allerede sidste år om Forsvarets Efterretningstjenestes metoder

Allerede i 2019 blev politikerne advaret om et spionprogram, som FE anvender. Modelfoto
Allerede i 2019 blev politikerne advaret om et spionprogram, som FE anvender. Modelfoto

Har du viden om skandalen i Forsvarets Efterretningstjeneste så skriv til 1224@eb.dk

De folkevalgte har de seneste dage stået i kø for at fordømme de metoder, Forsvarets Efterretningstjeneste(FE) har anvendt - men det kan næppe komme bag på dem, at noget var galt.

Tidligere på ugen konstaterede Tilsynet for Efterretningstjenesterne på baggrund af en whistleblower blandet andet:

- At der ved centrale dele af FEs indhentningskapaciteter er risici for, at der uberettiget kan foretages indhentning mod danske statsborgere.

Og allerede sidste år modtog landets politikere en lignende advarsel om store problemer med et af FE's spionprogrammer til indhentning af data, men det fik ikke nogen konsekvenser. 

Advarslen kom 16. juli 2019 i forbindelse med Tilsynets offentliggørelse af årsrapporten for 2018. Her konkluderes det blandt andet, at man i forbindelse med en kontrol fandt flere kritisable forhold:

- Tilsynet kom i 2018 i besiddelse af oplysninger, der indikerede, at tilsynet i dets kontrol af FE er givet mangelfulde eller vildledende oplysninger vedrørende ét af tjenestens indhentningssystemer.

- Kontrollen viste, (...)at FE ikke har iagttaget pligten til løbende at orientere tilsynet om alle væsentlige spørgsmål vedrørende tjenestens behandling af oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer, som følger af FE-loven, idet tjenesten ikke har orienteret tilsynet om en række forhold vedrørende ét af tjenestens indhentningssystemer. Tilsynet finder FEs manglende orientering kritisabel.

Se hele advarslen herunder:

Masseindhenter data

Det undrer Jesper Lund, formand for IT-Politisk Forening, at der ikke blev reageret på advarslen dengang.

- Jeg undrer mig over, at der ikke var større politiske reaktioner på tilsynets redegørelse fra 2018, der var meget problematisk, siger han.

FE har mulighed for indhentning af store mængder data, når det drejer sig om forhold i udlandet af betydning for Danmark og danske interesser. I disse data må oplysninger vedrørende i Danmark hjemmehørende personer kun komme tjenesten i hænde ved en tilfældighed.

FE's elektroniske indhentningssystemer - også kaldet Signal Intelligence (SIGINT) - kan indhente forskellige typer af signaler, herunder dataoverførsler mellem computernetværk, telekommunikation mv. fra indhentningsfaciliteter i Danmark og i udlandet. 

Se også: Engell: Regeringen vil indføre særlov

Og i følge Jesper Lund er det formentlig masseindhentningen af data, der kan have givet FE uberettiget oplysninger om danskere. 

– Forestil dig alle telefonopkald, der passerer en bestemt telefoncentral, som man så tapper, eller forestil al internettrafik, der kommer gennem et fiberoptisk kabel. Så uden at vide, hvilke personer det drejer sig om, så suger du en masse information til dig. 

- Tilsynet er tvunget til at skrive sine redegørelser på en måde, så de kun giver generelle beskrivelser, således at ingen kan forstå dem. Min formodning vil være, at man har konstateret, at der er for mange danskere i nogle af de her masseindhentninger, og at det derfor ikke længere kan have karakter af tilfældigheder, siger han.

Se også: Hjort trækker sig fra spion-udvalg

FE's masseindhentning af data kan i følge Jesper Lund gå ud over retssikkerheden.

- Vi bliver jo udsat for en generel overvågning, uden at der er nogen mistanke imod os. FE har jo mulighed for at lave indhentning på en måde, som PET ikke har. For eksempel kan de lave masseindhentning, og de behøver ikke nogen forudgående mistanke.

- Og på den måde kan FE komme til at lave nogle efterforskninger, som PET og politiet ikke har noget grundlag for at kunne lave, og som går imod grundlæggende retsstatsprincipper om, at der skal være en forudgående mistanke mod en person, før man iværksætter en indgribende overvågning, siger han.

Forsvarsminister Trine Bramsen(S) ønsker ikke at svare Ekstra Bladet på, hvorfor man tilsyneladende ikke reagerede på advarslerne i 2019.

Forsvarsministeriet henviser til, at man nu har taget affære og er ved at planlægge en uvildig undersøgelse af sagen.

Den nye kritik

Tilsynet med Efterretningstjenesterne kom i november 2019 ved én eller flere whistleblowere i besiddelse af en betydelig mængde materiale vedrørende Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), som man siden har undersøgt. 

Tilsynet offentliggjorde mandag 24. august resultaterne af sin undersøgelse og kritiserer på den baggrund:

- At FE af flere omgange siden tilsynets oprettelse i 2014 og til sommeren 2020 – i forbindelse med blandt andet tilsynets konkrete kontroller samt møder med chefen for FE – har tilbageholdt centrale og afgørende oplysninger for tilsynet og givet tilsynet urigtige oplysninger om forhold vedrørende tjenestens indhentning og videregivelse af oplysninger.

- At der ved centrale dele af FEs indhentningskapaciteter er risici for, at der uberettiget kan foretages indhentning mod danske statsborgere.

- At det indleverede materiale indikerer, at FEs ledelse har undladt at følge op på eller nærmere undersøge indikationer på spionage inden for Forsvarsministeriets område.

- At der i FEs ledelse og dele af tjenesten eksisterer en uhensigtsmæssig legalitetskultur, hvor tjenestens eventuelle uberettigede aktiviteter eller uhensigtsmæssige forhold søges skrinlagt, herunder ved at undlade at orientere tilsynet om forhold af relevans for dets kontrol.

- At det indleverede materiale indikerer, at FE før tilsynets oprettelse i 2014 har igangsat operationelle aktiviteter i strid med dansk lovgivning, herunder ved indhentning og videregivelse af en betydelig mængde oplysninger om danske statsborgere.

- At FE uberettiget har behandlet oplysninger om en ansat i tilsynet.

Kilde: Pressemeddelelse fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne 2020.

140 kommentarer
Vis kommentarer