Skar fingeren af efter slangebid: Det skulle han aldrig have gjort

En mand fra det østlige Kina skar sin egen pegefinger af, da han blev bidt af en hugorm. Men ifølge læger var det en unødvendig reaktion

Bar' ærgerligt: Lægerne havde ikke mulighed for at sy den afskårne finger på igen. Foto: Weibo
Bar' ærgerligt: Lægerne havde ikke mulighed for at sy den afskårne finger på igen. Foto: Weibo

Da en 60-årige landmand blev bidt i fingeren af en særlig frygtet hugorm, mens han var i færd med at hugge brænde i en bjerglandsby nær Zhejiang-provinsen i Kina, tog han ingen chancer.

Med fare for at giften spredte sig til resten af kroppen, endte han med at hugge fingeren af på sig selv.

Slangen, som bed ham, er nemlig lokalt berygtet som 'fem-trins-slangen' på grund af troen på, at ofrene ikke er i stand til at gå mere end fem skridt, inden døden indtræffer.

Trods smertehelvedet pakkede han hånden op i en klud og foretog den 80 km lange rejse til Hangzhou - den nærmeste store by - hvor han kunne modtage lægelig behandling.

Men her blev han mødt med en noget uventet melding:

 - Det er ikke nødvendigt at skære fingeren af. Den fem-trins slange er ikke så giftig, fortalte en læge ifølge Hangzhou Daily.

Lægerne på Hangzhou Hospital of Traditional Chinese Medicine mente, at der slet ikke var behov for at have taget så et drastisk skridt, fordi slangen er mindre dødelig end almindeligt antaget.

Men ulykken ville ingen ende tage. For lægerne havde imidlertid ikke mulighed for at sy den amputerede finger på igen, da den slangebidte landmand havde efterladt den på marken.

50 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere