Skarp kritik mod mor: Man kan næsten ikke se juletræet for bare julegaver

Emma er blevet kendt for sit gave-orgie til sine tre børn hvert år til jul

Her ses Emma Tappings juletræ fra 2017. Gavemængden er lige så stor i år. I artiklen kan du se en video af alle gaverne i år. Foto: Privatfoto/Facebook
Her ses Emma Tappings juletræ fra 2017. Gavemængden er lige så stor i år. I artiklen kan du se en video af alle gaverne i år. Foto: Privatfoto/Facebook

Emma Tapping er mor til tre børn og bor på øen Isle of Man. Hvert år til jul går hun amok i et ekstremt gave-orgie til sine børn. Den gavmilde mor køber omkring 300 gaver, der bliver stablet op rundt omkring juletræet, der næsten ikke kan ses på grund af de mange julegaver. Det har hun også gjort i år.

Det skriver flere medier heriblandt The Sun, Metro og The Mirror

Emma Tapping har også vist det store gave-orgie frem på sociale medier, men vi kan desværre ikke vise billedet af Emma Tappings juletræ i år, fordi hun har solgt billedet til den britiske avis The Sun. Det skriver hun på Instagram, hvor hun til gengæld har lagt en lille video ud af de ekstremt mange julegaver, som du kan se i videoen herunder:

Artiklen fortsætter under videoen ...

Emma Tapping køber hvert år hundredvis af gaver til sine to døtre, Mia og Ella, og sit yngste barn, sønnen Tatum, som de får lov til at pakke ud jule-morgen, som traditionen er i Storbritannien. Emma har tidligere afsløret over for The Sun, at hun køber julegaver for ca. 17.000 kroner. Den britiske kvinde har også medvirket i tv-stationen Channel 5's dokumentar med titlen 'Xmas Excess: Parents Splash the Cash', hvor hun fortæller om sit overdrevne julegave-forbrug.

Herunder kan du se Emmas juletræ med gaver fra 2016:

Artiklen fortsætter under billedet ...

Da Emma i år lagde et billede af de mange gaver ud på Instagram, blev hun mødt af skarp kritik fra flere af sine følgere.

En følger skrev:

'Måske er det fordi at jeg kun selv har 11 gaver under mit eget juletræ. Men det her er altså afskyeligt.'

En anden skrev:

'Jeg er helt sikker på, at du har glemt, hvad julen virkelig handler om med alle de her gaver.'

En tredje skrev:

'Personligt synes jeg, at det er latterligt. Hvem har brug for så mange gaver. Det er egoistisk.'

En fjerde var helt enig og skrev:

'Der er en masse folk, der ikke får nogen gaver. Du skulle give gaverne til nogen af dem.'

Herunder kan du se Emmas juletræ med gaver fra 2015:

Artiklen fortsætter under billedet ...

Emma Tapping siger selv om kritikken:

- Jeg ved godt, at jeg overdriver det hele omkring julen. Bjerge af gaver, masser af mad. Og bare slappe af og nyde det hele, siger Emma og tilføjer:

- Jeg ved godt, at jeg forkæler mine børn til jul. Men jeg forkæler dem ikke resten af året. Og når jeg ser mine børns glade ansigter jule-morgen, bliver jeg bare så lykkelig. Det er det hele værd.

 

Emma siger, at hun forkæler sine børn til jul. Resten af året må de selv købe alt for deres lommepenge. Foto: Privatfoto/Facebook
Emma siger, at hun forkæler sine børn til jul. Resten af året må de selv købe alt for deres lommepenge. Foto: Privatfoto/Facebook
 

 

 

 

 

 

 

 

1 af 2 Emma siger, at hun forkæler sine børn til jul. Resten af året må de selv købe alt for deres lommepenge. Foto: Privatfoto/Facebook
2 af 2 Her ses Emma Tappings juletræ fra 2017. Gavemængden er lige så stor i år. I artiklen kan du se en video af alle gaverne i år. Foto: Privatfoto/Facebook
261 kommentarer
Vis kommentarer