Skarpskytter nedlægger 298 'naive' bjørne på to dage

Bjørnejagt i Florida stoppet før tid, da frådende jægere gik amok

I alt 298 bjørne måtte lade livet, da delstaten Floridag genindførte bjørnejagten efter 21 år. (Foto: AP)
I alt 298 bjørne måtte lade livet, da delstaten Floridag genindførte bjørnejagten efter 21 år. (Foto: AP)

I den amerikanske delstat Florida genindførte de i weekenden bjørnejagten for første gang i mere end to årtier. To dage senere måtte de lukke ned for den igen, da antallet af dræbte bjørne havde ramt det tilladte.

- Jeg var overrasket over, at så mange bjørne blev dræbt så hurtigt, siger Manley Fuller, formand for Florida Wildlife Federation - en lokal forening for dyreliv.

Aiden Everett kigger på sin far, James Everetts bytte, mens de venter på at få det målt og vejet. (Foto: AP)
Aiden Everett kigger på sin far, James Everetts bytte, mens de venter på at få det målt og vejet. (Foto: AP)
 

3778 jægere havde købt jagttegn for mellem 500 og 1500 kroner til begivenheden, som skulle have varet en uge. Men efter to dage med jagt fra en halv time før solopgang til en halv time efter solnedgang var 298 bjørne dræbt - 22 styk fra det tilladte antal, men myndighederne regner med, at flere vil dukke op de næste dage.

- I Florida har vi bjørne, som ikke er blevet jaget i mere end 21 år, så de er rimelig naive.

- Jeg tror også, at rigtig mange af jægerne havde været ude og undersøge området, så de var klar, siger Thomas 'Doktor Bjørn' Eason fra Florida Fish and Wildlife Conservation Commission, som organiserede jagten, til Florida Sentinel.

Antallet af sorte bjørne i Florida var 1970'erne nede på 300 styk, og bjørnen levede i 38 år en mere eller mindre beskyttet tilværelse langt væk fra jægere. I 2012 blev det vurderet, at bestanden var steget til 3500 styk, og den blev fjernet fra listen over truede dyrearter.

- Vi har en stor, stærk og voksende bestand af bjørne, siger Doktor Bjørn, som ikke er nervøs over antallet af dræbte bjørne hen over weekenden.

Biolog Wade Brenner fra Florida Fish and Wildlife Conservation Commission vejer og måler en bjørn, som er blevet dræbt under den første bjørnejagt i Florida i 21 år. (Foto: AP)
Biolog Wade Brenner fra Florida Fish and Wildlife Conservation Commission vejer og måler en bjørn, som er blevet dræbt under den første bjørnejagt i Florida i 21 år. (Foto: AP)
 

Det er til gengæld Chuck O’Neal fra dyrebeskyttelsesorganisationen Speak Up Wekiva. Han lagde sag an mod Fish and Wildlife Conservation Commission, og prøvede at presse dem til helt at stoppe jagten eller som minimum indstille jagten før tid, hvis drabsgrænsen blev nået. Hvilket altså skete.

Jægerne kunne have dræbt op mod 500 bjørne, hvis Speak Up Wekiva ikke havde råbt op, mener Chuck O’Neal.

- Det reddede staten fra sin katastrofale (jagt) politik, siger han til Orlando Sentinel.

En af 298 bjørne er dræbt og bliver nu målt og vejet. (Foto: AP)
En af 298 bjørne er dræbt og bliver nu målt og vejet. (Foto: AP)
 

Ifølge Florida Fish and Wildlife Conservation Commission er formålet med at genindføre jagten at stabilisere bestanden af bjørne på en effektiv og ansvarlig måde.

24 kommentarer
Vis kommentarer