Skattebetalt guldregn over kunstfondens egne kunstnere

Ekstra Bladet kan i dag afsløre, at kunstnere, der sidder i Statens Kunstfond, relativt set oftere får tildelt offentlige støttekroner end andre kunstnere

Kristian von Hornsleth ville give alle sine venner penge, hvis han sad i et af udvalgene under Statens Kunstfond. Foto: Polfoto/Lars Krabbe
Kristian von Hornsleth ville give alle sine venner penge, hvis han sad i et af udvalgene under Statens Kunstfond. Foto: Polfoto/Lars Krabbe

En lille håndfuld af landets mest kendte kunstnere går nu i kødet på Statens Kunstfond, der årligt uddeler en halv milliard kroner til den kulturelle elite.

Kunstfonden er bureaukratisk, ulidelig og vennetjenesternes land, lyder den harske kritik.

- Man kommer længere i Danmark gennem personlige kontakter end med ren dygtighed. Man støtter hellere vennerne end noget nyt og ukendt, siger kunstneren Thomas Altheimer om Statens Kunstfond og tilføjer:

- Selvfølgelig er det en fordel, at have en ven 'on the inside'.

Kritikken kommer samtidig med, at Ekstra Bladet kan afsløre, at kunstfonden forfordeler de kunstnere, der sidder i fondens repræsentantskab og egne udvalg.

Ni ud af ti godkendes
Gennem aktindsigt i en lang række uddelinger af kunststøtte kan det i dag afsløres, at ni ud af ti ansøgninger om støtte indsendt af udvalgsmedlemmer bliver godkendt. Billedet gentager sig, når det kommer til medlemmer af repræsentantskabet, der i syv ud af ti gange får tildelt støtte.

For resten af ansøgerne - som ikke er en del af kunstfonden - bliver kun halvdelen af ansøgningerne godkendt.

Vordingborgs borgmester, Knud Larsen (V), konsulterede ikke kunstrådet, da han brugte 350.000 kroner på et kunstværk til Stege. Fotos: Ole Frederiksen og Thomas Olsen. Samfund - 18. jul. 2016 - kl. 21:24 Borgmester blæste på kunstråd: Købte 10 ton sten-kunst

Thomas Altheimer mener, at det helt klart kan betale sig at have en ven i Statens Kunstfond. Tidligere hed han Thomas Skade-Rasmussen. Her ses han under retssagen mod forfatteren Claus Beck-Nielsen, som han sagsøgte for i en roman at have stjålet sin identitet. Sagen tabte han. Foto: Polfoto/Tobias Nørgaard Pedersen
Thomas Altheimer mener, at det helt klart kan betale sig at have en ven i Statens Kunstfond. Tidligere hed han Thomas Skade-Rasmussen. Her ses han under retssagen mod forfatteren Claus Beck-Nielsen, som han sagsøgte for i en roman at have stjålet sin identitet. Sagen tabte han. Foto: Polfoto/Tobias Nørgaard Pedersen
 

Siden 2013 har Thomas Altheimer, der i dag bor i Mexico, sendt ni ansøgninger til Statens Kunstfond. Tre af dem er blevet godkendt, mens resten er blevet afvist. I 2015 og 2016 har han ingen støtte fået.

- Det interessante for mit vedkommende er, at udvalget, der tog over i 2014 og sidder indtil 2017, ikke er venligt stemt. Derfor er det håbløst at søge i perioden til og med 2017, siger han.

Se også: Kunstner og DF'er strides om kommunekunst

Hvis Kristian von Hornsleth sad i et af udvalgene i Statens Kunstfond, ville han kun give støttekroner til sine venner. Foto: Claus Bjørn Larsen
Hvis Kristian von Hornsleth sad i et af udvalgene i Statens Kunstfond, ville han kun give støttekroner til sine venner. Foto: Claus Bjørn Larsen

Penge til gutterne
Provo-kunstneren Kristian von Hornsleth er på samme måde sikker på, at det kan betale sig at kende de rigtige mennesker i udvalgene - men samtidig fortæller han, at han selv ville give til sine venner, hvis han sad i et udvalg under Statens Kunstfond.

- Hvis jeg sad i kunstfonden, ville jeg kun give til mine venner. De fortjener det. De er dygtige. Og så fordi jeg har magten, siger han.

- Tror du, at det er det, der sker derinde? At de kun giver til vennerne?

- Det vil jeg da håbe. Jeg kan ikke se andre kriterier end netværk.

'En omgang bøvl'
Samtidig får Statens Kunstfond også hug for at være alt for bureaukratisk.

- Jeg synes, at det er blevet en omgang bøvl, og jeg kan ikke se meningen med, at det skal kontrolleres i både den ene og den anden ende, og hvorfor man skal svare på både ditten og datten. Kunst er jo ikke videnskab. Kunst er en hel anden verden. De må holde op med deres skemaer, siger Bjørn Nørgaard, der er en af landets vel nok fremmeste billedkunstnere.

Per Arnoldi forlod formandsposten i Statens Kunstråd, fordi han mente, at systemet var for bureaukratisk. Foto: Tariq Mikkel Khan
Per Arnoldi forlod formandsposten i Statens Kunstråd, fordi han mente, at systemet var for bureaukratisk. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Også den verdenskendte Per Arnoldi, der er tidligere formand for Statens Kunstråd - som nu er slået sammen med kunstfonden - er utilfreds med procedurerne.

'Jeg tvivler på, at en udøvende kunstner kan håndtere det bureaukrati, der måske er en nødvendig del af den statslige kunststøttes store maskine. Jeg er også stærkt i tvivl om hele kunstråds-konstruktionens virke og væsen. Men jeg kan jo kun tale for mig selv. For mig fungerede det ikke', skrev han ifølge Information i sit opsigelsesbrev til kulturministeren.

Har droppet Kunstfonden
Ekstra Bladet har været i kontakt med Per Arnoldi, der ikke har ønsket at uddybe kritikken. Til gengæld fortæller Bjørn Nørgaard, at han helt har droppet kunstfonden:

- Når jeg ser de her ansøgningsskemaer og -procedurer, så lukker jeg computeren. Jeg gider det simpelthen ikke, siger han.

Alt i alt er der uddelt støtte for lige over tre millioner kroner til siddende medlemmer af udvalg og repræsentantskab.

Årligt uddeler Statens Kunstfond støtte for omkring en halv milliard kroner.

Se også: Ballerup-borgere om kunstværk til 1,2 mio: Åndssvagt og totalt forkasteligt

Billedkunstneren Bjørn Nørgaard mener, at Statens Kunstfond er blevet noget bureaukratisk bøvl. Foto: Polfoto/Jan Grarup
Billedkunstneren Bjørn Nørgaard mener, at Statens Kunstfond er blevet noget bureaukratisk bøvl. Foto: Polfoto/Jan Grarup

***

Ekspert: Lærer systemet at kende indefra

At bedømme indsendte ansøgninger fra andre kunstnere giver en uvurderlig viden, når man selv vil søge om støtte. På den måde finder man hurtigt ud af, hvad der lægges vægt på, og hvordan en ansøgning skal strikkes sammen, for at det udløser støtte.

Sådan lyder vurderingen fra Per Nikolaj Bukh, der er professor ved Aalborg Universitet.

- Man kommer til at kende systemet, og man ved, hvad der prioriteres. Når der kommer opslag om, hvad der kan søges, så sidder alle udenfor og gætter sig til, hvordan man mon skal formulere ansøgningen, mens dem indenfor jo ved, hvad der falder i god jord, siger han.

Ingen oplagte løsninger
Umiddelbart er det dog svært at designe tildelingssystemet anderledes, pointerer han og forklarer, at den samme problemstilling gør sig gældende inden for eksempelvis forskningsverdenen.

- Det er svært at forestille sig, hvad alternativet er, for så skulle det være embedsmænd, der var ansat til at være uvildige, men det er ikke altid hensigtsmæssigt, når der er tale om en faglig vurdering, siger Per Nikolaj Bukh og understreger, at rotationsprincippet, som Statens Kunstfond bruger, hvor udvalgsmedlemmer kun sidder i få år, formentligt er det bedste modtræk.

Kunstbænken i Ringe. Foto: Ole Frederiksen Samfund - 9. jul. 2016 - kl. 08:54 Sparer på hjemmeplejen - opsætter kunstbænke for millioner

***

Tre millioner kroner i støtte

Under de nuværende udvalg er der siden 2014 indsendt 36 ansøgning fra siddende medlemmer. 31 er blevet godkendt.

29 ud af de 31 godkendte ansøgninger er sendt til andre udvalg end det udvalg, ansøgeren selv sidder i.

Under det nuværende repræsentantskab er der siden 2014 indsendt 43 ansøgninger fra siddende medlemmer. 31 er blevet godkendt.

Alt i alt er der uddelt støtte for lige over tre millioner kroner til siddende medlemmer af udvalg og repræsentantskab.

Årligt uddeler Statens Kunstfond støtte for omkring en halv milliard kroner.

***

Sådan fungerer Statens Kunstfond

Statens Kunstfond holder til på H.C. Andersens Boulevard i København. Foto: Mogens Flindt
Statens Kunstfond holder til på H.C. Andersens Boulevard i København. Foto: Mogens Flindt
 

Statens Kunstfond består af en bestyrelse, et repræsentantskab og 12 udvalg.

Medlemmer af repræsentantskabet udpeges af kulturfaglige instanser som Den Danske Filmskole, Akademiraadet, Dansk Artistforbund og så videre.

Medlemmer af udvalgene udpeges af kulturministeren samt af repræsentantskabet.

Formændene for de enkelte udvalg udgør bestyrelsen.

Menige udvalgsmedlemmer aflønnes med mellem 68.750 og 195.000 kroner alt afhængigt af udvalg. Udvalgsformænd får et ekstra tillæg.

Udvalgene står for behandling af ansøgninger om støtte og legater inden for områderne arkitektur, billedkunst, film, kunsthåndværk og design, litteratur, musik og scenekunst.

Alle uanset kvalifikationer, uddannelse, cv og så videre kan søge.

Statens Kunstfond modtog i 2014 og 2015 samlet set 25.712 ansøgninger om støtte.

Udvalgene indkøber desuden kunst, som udlånes til offentligt brug.

Du kan søge støtte på kunst.dk

Se også: Stjerne-krig om kommunale kunst-kroner

***

Udvalgte tildelinger

Annette Bjergfeldt er en af de udvalgsmedlemmer, der har fået støtte, mens de var en del af Statens Kunstfond. Foto: Polfoto/Jonas Pryner Andersen
Annette Bjergfeldt er en af de udvalgsmedlemmer, der har fået støtte, mens de var en del af Statens Kunstfond. Foto: Polfoto/Jonas Pryner Andersen

Mens musikeren Annette Bjergfeldt sad i Legatudvalget for Musik, har hun fået seks separate støttetildelinger. To på 2400 kroner hver kommer fra Projektstøtteudvalget, et arbejdslegat på 35.000 kroner kommer fra Legatudvalget for Musik, mens tre tildelinger på henholdsvis 16.500, 22.500 og 26.400 kroner kommer fra det tværgående Huskunstnerudvalg.

Mens forfatteren Kristina Stoltz har siddet i Projektstøtteudvalget for Litteratur, har hun fået tildelt tre arbejdslegater af Legatudvalget for Litteratur. Det ene var på 100.000 kroner. De to andre på 75.000 kroner hver. Derudover fik hun af sit eget udvalg tildelt et rejselegat på 13.000 kroner.

Mens musikeren Henrik Marstal har siddet i Projektstøtteudvalget for Musik, har han fået tildelt tre arbejdslegater. Et af Legatudvalget for musik på 30.000 kroner, og to af Legatudvalget for Litteratur på hver 50.000 kroner.

Mens billedkunstneren Birgitte Kristensen har siddet i repræsentantskabet for Statens Kunstfond, har hun fået tildelt et arbejdslegat på 855.000 kroner fra Legatudvalget for Billedkunst. Fra samme udvalg har hun også fået et arbejdslegat på 100.000 kroner. Derudover har hun fået henholdsvis 21.500 og 40.000 kroner fra Projektstøtteudvalget for Billedkunst.

Se også: Borgere i oprør: Kommuner bruger millioner på gak gak-kunst

***

Konfrontation: De dygtigste får støtten

Formanden for Statens Kunstfond, Gitte Ørskou, mener ikke, at der er noget at komme efter i kritikken af fonden. Alle ansøgninger behandles ens, slår hun fast. Foto: Gorm Branderup/Polfoto
Formanden for Statens Kunstfond, Gitte Ørskou, mener ikke, at der er noget at komme efter i kritikken af fonden. Alle ansøgninger behandles ens, slår hun fast. Foto: Gorm Branderup/Polfoto
 

Der er ikke noget galt med tildelingssystemet hos Statens Kunstfond - heller ikke selv om tallene viser, at det relativt set er lettere at opnå støtte for medlemmer af udvalg og repræsentantskab, end hvis man er en del af den samlede ansøgermængde.

Det slår fondens formand, Gitte Ørskou, fast.

- Alle ansøgninger behandles ens i Statens Kunstfond.  Vi vurderer ansøgninger på baggrund af den kunstneriske kvalitet, og om det er noget, der fremmer kunsten. Ansøgninger behandles på et udvalgsmøde, hvor der minimum er to embedsmænd med fra Slots- og Kulturstyrelsen, der tilser, at alt foregår korrekt, siger hun til Ekstra Bladet og understreger, at udvalgsmedlemmer ikke kan søge legater i eget udvalg - men gerne produktionsstøtte - så længe de er en del af fonden.

- Men hvorfor viser tallene så noget andet?

- Jeg vil forestille mig, at grunden til at tallene ser sådan ud, er, at de medlemmer, der bliver udvalgt af kulturministeren og repræsentantskabet til at sidde i Statens Kunstfond er professionelt arbejdende kunstnere. Alle kan søge Statens Kunstfond, og det betyder selvfølgelig, at i den samlede ansøgermængde, der er det kunstneriske niveau og graden af professionalisme en anden, end den man finder blandt udvalgs- og repræsentantskabsmedlemmerne i Statens Kunstfond. Det er vigtigt for mig at understrege, at når man er en del af Statens Kunstfond, så er det ikke meningen, at ens eget virke skal gå i stå.

- Så der er ikke tale om vennetjenester?

- Nej, alle ansøgninger bliver vurderet ud fra de samme parametre. Man kan gå ind på kunst.dk under hvert udvalg og se, hvilke kriterier der bedømmes ud fra. Det er meget nøje beskrevet i ansøgningsvejledningen. Hvis man har en relation til en ansøger, så er man inhabil. Statens Kunstfond følger forvaltningsloven til punkt og prikke. De 31 ansøgninger kom fra 14 af fondens i alt 54 udvalgsmedlemmer. De samme 14 medlemmer havde i perioden 2010 til 2013, det vil sige inden de tiltrådte i Statens Kunstfond, indsendt til sammen 127 ansøgninger. Der er dermed en klar tendens til, at medlemmerne er mere tilbageholdne med at søge, når de selv sidder i udvalg.

104 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere